Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Generøs ramadan i danske medier

Sherin Khankan: Den sidste måneds positive fokus på ramadanen og på muslimsk kultur fra Danmarks førende medier og fra politisk hold vidner om, at vi langsomt er begyndt at definere dansk identitet mindre snævert.

Sherin Khankan Religionssociolog, forfatter og talskvinde for Kritiske Muslimer Fold sammen
Læs mere

Dansk identitet er en mangfoldig størrelse og handler ikke kun om det nære, det danske og det kristne. Dansk identitet er også international. Den har rummet og rummer fortsat kunstnere, politikere, journalister såvel som forskere, der vender sig mod det nationale.

At vende sig mod det nationale er ikke det samme som at fornægte eller forkaste det nationale. Det handler i højere grad om at åbne sig op over for verden, være nysgerrig og søge ny viden.

Danske medier er forpligtet til at lægge vægt på dansk kultur herunder kristendommen ifølge deres formålsparagraf, hævdede kritikere. Men dansk kultur er ikke en statisk størrelse. En ny generation af unge kvinder med tørklæder på universiteterne bryder eksempelvis med fastlagte forestillinger om, hvad det vil sige at være en progressiv, dansk fri kvinde. Disse kvinder er dermed med til at skrive ny dansk historie, når det kommer til ideer om kvinder, påklædning, frihed og ligestilling. Mennesket er kulturskabt, og kultur er menneskeskabt. Dansk kultur er således ikke længere det, den var for 50 år siden. I dag rummer dansk kultur flere religioner, traditioner og kulturer. Herunder den muslimske. At danske medier på massiv vis dette år ønskede at forstå, uddybe og oplyse om de kulturelle såvel som religiøse aspekter af ramadanen - et fænomen der markerer islams fødsel og som er væsentligt for 1,6 milliarder muslimer - har medført nye vinkler på dansk identitet til stor glæde for danske muslimer. Glæden handler dybest set om anerkendelse. Noget vi mennesker grundlæggende higer efter, uanset hvem vi er.

Det er netop anerkendelsen af det, som er vigtigt for et menneske, der gør, at dette menneske føler sig som en del af et fællesskab. Ramadanen kan til tider føles noget ensom, hvis den ikke anerkendes af det omgivende samfund. Af samme grund finder nogle danske muslimske børn større glæde ved julen end ramadanen, netop fordi de kan dele julen med hele deres livsverden. Dette års positive fokus på ramadanen som et kulturelt og religiøst fænomen er et afgørende skridt i en ny retning. Det gavner ikke kun den voksne generation af danske muslimer men også børnene, som pludselig kan dele ramadanen derhjemme med andre ikke-muslimske børn og voksne. Når pædagoger og lærere hører, lærer og forstår værdien ved ramadanen for muslimer, begynder de naturligt at stille spørgsmål til børnene om det, som er væsentligt for dem, og inkluderer dermed nye traditioner som en naturlig del af undervisningen og hverdagen. Det bliver legalt og vigtigt at inkludere og forstå, det som alle taler om. Der sker en normalisering og positiv »institutionalisering« af noget, som tidligere har været eksotisk, overset, problematisk eller fremmedgørende. Således kan de danske børn med muslimske rødder forbinde traditionerne derhjemme med fællesskabet derude. Netop denne kobling er afgørende for følelsen af at være en anerkendt del af det danske fællesskab. Og der sker de mest forunderlige mirakler, når mennesker mødes på kryds og tværs. Som digteren Benny Andersen sagde ved ramadanmiddagen på Christiansborg: »Man kysser en mund og bliver gift med et folk«.

Eid Mubarak (velsignet eid) og tak til danske medier for den generøse ramadandækning.