Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Generation Beethoven

Abir Al-kalemji Fold sammen
Læs mere

Børn og unge føler sig mere ensomme, stressede, deprimerede, præstationsangste og har lavere selvværd. Næsten hver tredje unge mellem 18 og 30 år har udvist selvskadende adfærd. Ingen tvivl om, at bl.a. personlighedsstruktur, psyko-social baggrund og perfektionismemani spiller ind. Men de ydre forventningskrav, som de ikke altid kan honorere eller finde en mening med, er en væsentlig faktor.

Beethoven havde et usædvanligt talent. Men han levede ulykkeligt og ensomt, fordi han aldrig følte, at han kunne leve op til farens forventninger eller opnå anerkendelse. Omverdenens beundring af hans musikalske genialitet druknede i egen selvforagt, der udsprang af en opvækst med en omsorgssvigtende signifikant other, hans far, der kom sent hjem, fuld og bankede ham, kommanderede ham til at spille klaver midt om natten og slog hans små fingre, når de ramte en forkert tone.

Den svækkede høresans, som farens hårde slag medførte, stod ikke i vejen for udvikling af enestående klassiske værker, som flere århundreder efter stadig kaster en depressiv skygge over enhver, der får besøg af »Måneskinssonaten« på trommehinden. Man visualiserer hans forfald, på en bænk på gaden, hvor folk går forbi og sparker til den livløse fulderik.

Børns opvækst i dag er heldigvis sjældent som Beethovens. Psykisk og fysisk vold skader barnet for livet. Men selv om vi har udviklet humane opdragelsesmetoder, føler mange børn og unge sig i dag isolerede, pressede og utilfredse med livet.

Familierne er belastede af interne forventninger om to gange fuldtidsjob, energi-venligt sommerhus ved Ebeltoft, fragtning til karate i fritiden og squash efter en hektisk arbejdsdag med parret fra yogaholdet. Forældrenes indre kaos smitter af på de små sjæle. De vækker dem ikke om natten og slår dem, men sender dem hver morgen ud i kolde institutioner og emotionelt afstumpede rutiner. De smider dem i favnen på stressede pædagoger, som forsøger at leve op til ambitiøse læringsmål, når de ikke engang har tid til at skifte ble.

Mobning florerer og ofrene bliver ikke bare revset i selvværdet, men får bekræftet følelsen af utilstrækkelighed af de handlingslammede voksne. For så at komme hjem til økologiske frikadeller, fuldkornsboller og top-relax ingefærsmoothies, tilberedt af en mor med dårlig samvittighed over Sørgelig Meal på McDonalds i går. Godnat – og god dag i morgen, knægt, hvor du skal præstere og blive til noget, mens Amalies dummeunivers og Gustavs jeg-er-for-lækker-til-virkeligheden høster opmærksomhed og penge, uden så meget som en kompetence på CV’et.

Vores børn skal ikke kun lære dansk og matematik, men også at pleje deres selvværd og løsrive sig fra systemets krav og eksterne forventninger. Vi skal have glade og produktive individer i samfundet, der lever i et medium af anerkendelse og afbalanceret stimulation. Vi skal kunne sige til talentfulde Ludvig: Det vigtigste er, at du er tilfreds og lykkelig med dine livsvalg.