Det har været hjerteskærende at se DR-dokumentaren »Skolens tabte børn«, som er lavet af forældre med børn, der mistrives i folkeskolen og kæmper med skolevægring. 

Samtidig beskriver dokumentaren også et paradoks, som forbliver ubesvaret: Hvorfor kæmper funktionelle familier med at passe ind i fortællingen om det såkaldte normale?