Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Gå nu tidligt hjem, kære chef: At feste eller ikke at feste, det er spørgsmålet

Grundlæggende har du som chef tre muligheder til firmajulefrokosten: Bliv væk, gå tidligt eller gå amok. Alle valg har en høj pris.

»Julefrokosten er modstandsbevægelsens årlige powwow. Stedet, hvor du som chef kan blive bagtalt for sindsygt. Grundlæggende har du tre muligheder: Bliv væk, gå tidligt eller gå amok. Alle valg har en høj pris. Ergo, bliv væk, og du vil fortryde det, eller tag med, og du vil fortryde det,« skriver Timme Bisgaard Munk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvordan er en god chef god til en julefrokost? Godt spørgsmål – og alt for få gode svar i medierne. Godt så. Her er et godt bud:

Julefrokosten er modstandsbevægelsens årlige powwow. Stedet, hvor du som chef kan blive bagtalt for sindssygt. Grundlæggende har du tre muligheder: Bliv væk, gå tidligt eller gå amok. Alle valg har en høj pris.

Ergo, bliv væk, og du vil fortryde det, eller tag med, og du vil fortryde det. At blive væk er low risk - low reward. Her elimineres en risiko, men du mister en menneskelig mulighed for at komme i kontakt med dine medarbejdere. Det er asocialt og en smule arrogant. Det er også udansk, hvilket jo er det største skældsord i Danmark.

Alle har ret til en julefrokost, og alle har en pligt som dansk statsborger til at møde op og drikke sig skidefuld. I Danmark skal alle drikke sig fulde sammen for at være sammen og hænge sammen som virksomhed. Dit fravær vil blive tolket, som at du ikke gider virksomhedens sociale liv. Not good. Du er jo ansat for at sikre, at virksomhedens sociale liv blomstrer, og folk trives. Ergo, dit fravær vil også skabe grobund for fake news. Bliver du væk, fordi du er ved at blive fyret, har nedskæringer på vej eller en affære? Ja, sladder og dårlig karma er fraværets konsekvens, hvordan du end spinner det.

Timme Bisgaard Munk Fold sammen
Læs mere

Forsøget på at forklare, at du bliver væk, så du ikke gør noget dumt, er et dumt forsvar. Det fremstiller dig som en chef, der har lyst til at gøre noget dumt, men frygter sig selv og sine drifter. Dette er der ikke meget CEO-alfa-branding over.

Hvis du derimod går tidligt, virker du menneskelig uden at være omklamrende. På den måde respekterer du virksomhedens sociale liv, men står ved, at du er en fremmed magthaver og en skuespiller med en rolle at spille. Du bibeholder dermed din og embedets værdighed, hvilket er godt, for der er intet mere ødelæggende for moralen og uværdigt end en leder, som begynder at dele sin seksualitet og sine indre dæmoner for en aften i december. Det kan seriøst tage år eller årtier at genopbygge en virksomhed efter sådan en tur.

Hvornår er det så, du skal gå? Efter din tale, efter maden eller efter at »Last Christmas« spilles første gang?

Svaret er indlysende. Du skal gå, når firmaets overjeg og rollespil bryder sammen. Så snart du mærker de syv dødssynder, er det tid til at gå mod udgangen. Altså, når bagtalen begynder, liderligheden bryder frem på dansegulvet, og raseriet over den manglende bonus kigger frem.

Den sidste mulighed er at gå amok. Du sætter laveste fællesnævner for festen, hvilket betyder, at alle andre kan gå lavt med god samvittighed. Ergo, vær den sidste, som lukker og slukker med en dåseøl i hånden. Problemet er, at du kommer til at fylde for meget på dansegulvet, og ingen kan slappe af.

Det er dårligt, for en rigtig god julefrokost handler om at være i et frirum – fri for dig. Ergo, en god chef går tidligt. Det er rettidig omhu. Altså, skål uden mig.