Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Frygten for nederlag har tidligere lammet statsministre

Bliver Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen statsminister fra sommeren 2019? Lars Løkke Rasmussen skal beslutte, hvornår der skal udskrives valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Når statsministre udskriver valg i »utide« - altså før valgperiodens udløb - er de geniale og taktikkens mestre, hvis de vinder valget og kan fortsætte som regeringsledere. Hvis de taber, er vi alle bagkloge og kunne på forhånd have sagt, at det var en tåbelig beslutning, ren hasard, og at mulighederne for et godt resultat havde været langt bedre om et par måneder.

Det er statsministerens dilemma fra nu til et eller andet tidspunkt i marts, idet alle anser det for usandsynligt, at Lars Løkke Rasmussen vil have et folketingsvalg i karambolage med valget til Europa-Parlamentet, som holdes 23.-26. maj, og folketingsvalgperioden udløber 17. juni.

Folketingsvalget kan altså blive udskrevet, når Folketinget mødes til førstebehandling af forslaget til finanslov 6. september, ved Folketingets åbning 2.  oktober, som led i problematiske finanslovsforhandlinger i november/december, efter en vellykket finanslovsvedtagelse eller på et hvilket som helst andet tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen håber og tror, at det også efterfølgende viser sig at være genialt. Det er statsministerens prærogativ. Og han kan gøre det, som han vil. Det kræver faktisk ikke møde i Folketinget.

» Frygten for det ultimative nederlag har tidligere lammet statsministre, og så kommer valget først til foråret, når det ikke længere kan udskydes. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvis vi skal vente så længe«


Hvornår det sker, handler mere end noget andet om statsministerens fingerspitzgefühl - og meningsmålinger. Fornemmer han pludselig, at dagsformen er til tre ugers valgkamp, og afstanden mellem rød og blå blok er overskuelig i meningsmålingerne, slår han til - eller gør han? Frygten for det ultimative nederlag har tidligere lammet statsministre, og så kommer valget først til foråret, når det ikke længere kan udskydes.

Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvis vi skal vente så længe ... og hermed tænker jeg alene på at få den politiske afklaring, som valg på en eller anden måde indebærer. Jeg tager ikke stilling til forhåbninger og/eller frygt for resultatet og de parlamentariske konsekvenser.

Med udsigten til valg fra september til april bliver det kommende folketingsår én lang valgkamp, hvor alle udspil, alle reaktioner, alle forlig, alle forlis, alle positioneringer kun har til formål ganske at sikre sit parti et godt valgresultat og udgangspunkt for regeringsforhandlinger.

Men Danmark har ikke råd til over et halvt års politisk stillingskrig. Ok, det går næsten ufatteligt godt økonomisk, og sommervejret har aldrig været bedre, men vi har udfordringer i forhold til EU-politikken, på klima- og miljøområdet, sundhedsområdet, udlændingeområdet m.m., som kræver politisk omtanke ud over, hvad der er sædvanligt få måneder før valg. Og - ikke mindst - langsigtede aftaler bredt funderet.

Derfor håber jeg, at statsministeren 6. september benytter lejligheden til at udskrive valg til afholdelse onsdag 26. september. Så kan statsministeren, hvad enten det (igen) bliver Lars Løkke Rasmussen eller (alternativt) Mette Frederiksen, indlede det egentlige folketingsarbejde ved folketingsårets begyndelse, og vi kan forhåbentlig alle nyde godt af et produktivt folketingsår 2018-19 - i stedet for en opslidende valgkamp over trekvart år.

John Wagner er uddannet journalist og tidligere generalsekretær (K), nu adm. direktør.