Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Frit valg til patienter batter mere end stemmeret til regionsrådet

Patientrettigheder, der sikrer valgfrihed mellem leverandører af sundhedsydelser, giver patienten mulighed for at »stemme med fødderne« ved at fravælge uduelige leverandører. Muligheden for at stemme med fødderne giver mere magt end stemmeret til regionsrådet.

Tegning: Kate Copeland Fold sammen
Læs mere

Regionsrådene kæmper for livet. Der argumenteres med, at sundhedsvæsenet kører fremragende, der er så at sige ikke noget at komme efter. Hvis der endelig skulle være en enkelt kikser, har vi et vidunderligt system med lokalt folkevalgte politikere, som kan holdes ansvarlige ved næste valg. Her er tale om et skønmaleri fra regionsrådene, som næppe har stor troværdighed hos vælgerne.

Mængden af skandaler i regionsrådenes sundhedsvæsen er stor. Der er Region Hovedstadens mislykkede Sundhedsplatform, som har være dyr både i indkøb og i tabt produktivitet. Det er en selvstændig skandale, at regionerne ikke har kunnet enes om at benytte det samme IT-system. Det gør sig også gældende på andre områder. Regionerne bruger forskellige IT-systemer på de vagtcentraler, de har oprettet efter at have »hjemtaget« opgaven, som det hedder i regionernes kælne sprogbrug.

For nylig måtte Aarhus Universitetshospital aflyse et stort antal planlagte operationer, fordi man manglede sterilt operationsudstyr. Gad vidst, hvad de højt betalte medarbejdere fik tiden til at gå med, mens operationerne var aflyst? Region Syd forkludrede for nogle år siden fuldstændig et udbud af ambulancekørsel, som kostede regionen dyrt, blandt andet til advokatbistand, selv om der er ansat utallige jurister i regionen. Den valgte leverandør magtede ikke opgaven og endte med at gå konkurs, selv om regionen ved en »fejl« var kommet til at udbetale 30 mio. kr. for meget.

»Regionsrådene opfatter sig primært som sygehusejere, hvor deres institutioner skulle fredes uanset, hvor meget de kludrede i det.«


Tænketanken Cepos har påvist, at regionerne på en række områder ikke er konkurrencedygtige, behandlingerne kan købes billigere hos private hospitaler. Alligevel er privathospitalernes markedsandel meget lille. Tilsvarende modarbejder regionerne patienternes rettigheder, stadfæstet i dansk lov og EU-lov, ved ikke at informere patienterne loyalt om deres muligheder for at vælge alternative leverandører.

Magtesløs vælger

Hvad kan en vælger stille op med utilfredshed med Sundhedsplatformen, med operationer, der er aflyst, med en forkludret udbudsforretning eller med, at regionerne ikke vælger den billigste løsning? I realiteten ingenting, hvordan skal hun stemme for at signalere utilfredshed eller endnu vigtigere gennemtvinge, at fejlene har konsekvenser for de ansvarlige? Svaret er, at stemmeretten til regionsrådet er et stumpt instrument, der efterlader vælgeren magtesløs i forhold til fejl og mangler.

Problemet bunder i, at regionerne både er bestiller og udfører af opgaven. Regionsrådene kunne have haft en rolle, hvis de havde koncentreret sig om på vælgernes vegne at bestille og stille krav til sundhedsydelserne, som så i en form for konkurrence kunne udføres af forskellige leverandører af sundhedsydelser. Den rolle har regionsrådene forsømt, de opfatter sig primært som sygehusejere, hvor deres institutioner skulle fredes uanset, hvor meget de kludrede i det.

»Uanset, hvor konkurrencedygtige privathospitalerne er, skal de ikke forvente større succes i den nye model.«


Løser regeringens forslag det problem? Ikke rigtigt. Der er risiko for, at de 21 sundhedsfællesskaber og de fem regionale sundhedsforvaltninger primært opfatter sig som ejere og ledere af sundhedsproducerende institutioner, men ikke primært som patienternes repræsentanter. Uanset, hvor konkurrencedygtige privathospitalerne er, skal de ikke forvente større succes i den nye model.

Et skridt i rigtig retning

Styrkelsen af patientrettigheder i regeringens udspil er til gengæld et skridt i den rigtige retning. Patientrettigheder, hvor man giver patienterne ret til frit at vælge mellem udbyderne af sundhedsydelser, giver magt til patienterne af en mere kontant og vægtig art end stemmeret til regionsrådet. Det indebærer også en adskillelse af bestiller- og udfører-rollen. Det er patienterne, der bestiller, og leverandørerne bliver fravalgt, hvis de ikke leverer varen. Patienternes ret til at frit at vælge leverandør kan udbygges ud over det, der ligger i regeringens udspil til at gælde alle ikke akutte behandlinger. For at systemet kan fungere, skal det naturligvis have økonomiske konsekvenser for de behandlingssteder, der fravælges.

På det akutte område må politikerne vælge på patienternes vegne. Her er det vigtigt, at adskille bestiller- og udfører-rollen, så de ansvarlige politikere optræder som patienternes repræsentanter og ikke som i regionerne, hvor politikerne primært optræder som sygehusejere.

Patientrettigheder giver mulighed for at »stemme med fødderne« ved at skifte mellem leverandører. Muligheden for at kunne stemme med fødderne er et mere magtfuldt instrument for borgerne end at kunne stemme til regionsrådet.