Frihedens fakkel sprutter og flakker

Hvis vi brænder fundamentet for vores retsstat ned, ender vi i samme hul som vores fjender. Desværre er USA i færd med at sætte 80 års opsparet moralsk kapital over styr.

OLIVIER DOULIERY

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Han døde som en hund. Han døde som en kujon.« Trump var på sin pressekonference søndag tydeligvis optaget af de makabre detaljer omkring IS-lederen al-Baghdadis død. Hvordan kaliffen klynkede og græd, før han udløste sit selvmordsbælte og tog de tre børn, han brugte som levende skjold, med sig i døden.