Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Frihed fra voldtægt

For få voldtægter bliver anmeldt. For få sigtede ender med at blive dømt. Og strafudmålingen er ofte alt for lav. Problemet består blandt andet i, at vores lovgivning er utidssvarende.

Akrivfoto: 28.april 2016 - demonstration imod uretfærdig behandling af voldtægtsofre i retssystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: OLAFUR GESTSSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 

At blive udsat for voldtægt er en af de mest alvorlige, ødelæggende og nedværdigende overgreb, en person kan blive udsat for. Et overgreb, som vi ved, har meget langvarige, negative konsekvenser for offeret. Med ar på både krop og sjæl.

I Folketinget har vi netop besluttet at skærpe normalstraffen for voldtægt. Det skete selvfølgelig med fuld opbakning fra vores partier. Voldtægt er en af de alvorligste forbrydelser, man som menneske kan begå mod et andet menneske. Det skal straffes benhårdt.

Men desværre løser straf ikke alle problemer. Der er stadigvæk alt for mange, der bliver udsat for voldtægt. Og af de mange er der stadigvæk alt for få, der anmelder overgrebet. Og der er stadigvæk alt for få sigtede, der ender med at blive dømt for voldtægt. Alt, alt for få. Derfor har vi som samfund en pligt til at reagere. Gør vi ikke det, svigter vi ofrene, og vi svigter som retsstat.

Statistikken taler sit helt tydelige sprog. For mange bliver udsat for voldtægt. For få voldtægter bliver anmeldt. For få sigtede ender med at blive dømt. Og strafudmålingen er ofte alt for lav.

I 2015 var der 480 anmeldelser for voldtægt. 327 blev sigtet. Men Det Kriminalpræventive Råd peger på, at mørketallet for voldtægter er stort. At det kun er cirka hver fjerde voldtægt, der bliver anmeldt. Selvrapporterede offerundersøgelser anslår således, at over 3.000 personer årligt bliver udsat for tvangssamleje eller forsøg på det.

Af de få, der bliver sigtet, er der færre, der bliver dømt. Således viser de seneste tal fra 2014, at kun to ud af ti personer, der var sigtede for voldtægt, blev fundet skyldige. Og ofte er dommene korte. Sidste år var den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for voldtægt kun 22 måneder. Mindre end to år. Ud af en strafferamme på op til otte år. Det er tal, der viser, at rammerne for, at ofrene foretager en anmeldelse fortsat ikke er gode nok. Det er tal, der viser, at bevisbyrden i sagerne er svær at løfte. Det er tal, der viser, at domstolene ikke udnytter den strafferamme, vi som politikere har fastlagt. Det er tal, der kalder på handling.

At blive voldtaget er en så traumatisk oplevelse, at den kan være svær at anmelde. Ofte kender ofret gerningsmanden på forhånd. Og selv om ofret har oplevet et overgreb, er han eller hun måske i tvivl om, hvordan det overgreb kategoriseres. Overgrebet er så grundlæggende og så traumatiserende, at mange ofre føler, de selv bærer en del af ansvaret for voldtægten. Der kan være langt ned på politistationen.

Men vi tror også på, at problemet består i, at vores lovgivning er utidssvarende.

Hvis vi virkelig mener, at frihed og lighed er værdier, som vores samfund skal bygge på, må konklusionen være den, at alle seksuelle handlinger selvfølgelig bygger på frivillighed.

Seksuelle handlinger – uden samtykke – skal straffes. Længere kan den ikke være. Men hvorfor kræver vores lovgivning, at gerningsmanden skal have »tiltvunget« sig samleje? Burde det ikke være det manglende samtykke, der var afgørende? Burde det ikke være kravet om samtykke – og dermed vores værdier om autonomi og ligestilling – som blev afspejlet direkte i vores lovgivning?

Det mener vi. Og derfor er det også bekymrende læsning, at dommerne lader det indgå i en voldtægtssag, om ofret har danset på en bestemt måde eller har haft noget særligt tøj på.

I Danmark skal man kunne danse præcist, som man gerne vil. Uanset om man er mand eller kvinde. Tyk eller tynd. Ung eller gammel. Man skal kunne klæde sig præcis, som man gerne vil. Også en aften i byen. Uanset om det er med Sara Lund-sweater og slidte jeans eller kort nederdel og stilletter. Ellers er friheden ikke fuldkommen for kvinder. Ellers er friheden ikke den samme for kvinder, som den er for mænd.

Det er aldrig legitimt at begå et overgreb. Og det er derfor så vigtigt, at vi som samfund siger klart og tydeligt: Voldtægt er aldrig din egen skyld.

Vi er optaget af at bekæmpe voldtægt. Derfor satte SR-regeringen også sine embedsmænd til at afdække alle dele af problemerne med voldtægt. Undersøgelsen har ført til, at der bliver sat fokus på at højne kvaliteten af politiets arbejde med sagerne og sikre, at ofre for voldtægt håndteres på en god og ordentlig måde. Og at bistandsadvokaternes rolle styrkes. Det er derfor, at vi som nævnt netop har lagt stemmer til, at normalstraffen for voldtægt skærpes.

Det er vigtige initiativer. Men vi mener, at vi skal gøre det endnu bedre.

For det første skal vi have flere ofre til at anmelde voldtægten. Derfor skal vi gøre det til en mindre ubehagelig oplevelse at anmelde en voldtægt. Samtidig skal vi have hævet forældelsesfristen. Netop fordi det kan være så grænseoverskridende at anmelde en voldtægt, skal offeret have længere betænkningstid. Og gerningsmanden skal kunne stilles til ansvar i længere tid. Forældelsesfristen skal forlænges. Måske endda helt fjernes. Samtidig skal voldtægtsofferets behov for betænkningstid ikke gå ud over muligheden for efterfølgende at få erstatning. Så også her er der brug for at se på, om der er behov for ændringer.

For det andet skal vi sikre os, at antallet af voldtægter falder. Det kræver en lovgivning, der stjerneklart signalerer, at enhver har et ansvar for, at seksuelle handlinger kun finder sted, når parterne er enige. En lovgivning hvor samtykke er det helt centrale og afgørende gerningselement. En lovgivning, hvor det ikke er afgørende, hvad der var optakten til den seksuelle krænkelse. Seksuelle handlinger uden samtykke skal straffes. Det skal afspejles i loven. Og det skal afspejles i domstolenes afgørelser. For hvis lovgivningen er tydelig, vil misforholdet mellem antallet af sigtelser og domsfældelser også kunne rettes op. Det skylder vi ofrene.

Når tre ud af fire voldtægter ikke anmeldes, og når så få anmeldelser fører til dom, kalder det på handling. Vi medlemmer af Folketinget kan ikke stille os tilfredse med en lovgivning, som ikke respekterer kvindens frie valg til samtykke.

Vi vil bekæmpe overgreb og voldtægt med alle de redskaber, vi har. En skærpelse af normalstraffen er en start. Men det kan ikke stå alene. Det er derfor vores forventning, at vi på Christiansborg kan blive enige om i fællesskab at bringe vores lovgivning ind i det nye årtusinde og lade den afspejle vores grundlæggende værdier om frihed og lighed ved at gøre kriminalisering af voldtægt samtykkebaseret.