Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Frihed, ansvar og fremdrift

»Vi tilbyder vores studerende en af de mest privilegerede uddannelsespakker i verden bestående af betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU.«

Esben Lunde Larsen (V) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Intentionen var god, resultatet for bureaukratisk.

Så kort kan den efterhånden tre år gamle fremdriftsreform opsummeres. Reformen viste sig at være for bureaukratisk og bøvlet for både studerende og universiteter.

Det har regeringen sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative taget konsekvensen af med en større justering af reformen.

Målet er der ikke ændret på: Danske studerendes overskridelser af studietider skal bringes ned. I dag er studerende på universiteterne i gennemsnit mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til.

Det er både dyrt og spild af samfundets penge, som for eksempel kunne være brugt på bedre uddannelser eller mere forskning. Derfor skal den gennemsnitlige studietid forkortes, så studerende maksimalt bliver ni måneder forsinket på en fem-årig uddannelse.

Er det et uretfærdigt krav at stille? Det synes jeg ærlig talt ikke.

Slet ikke, når man husker på, at vi tilbyder vores studerende en af de mest privilegerede uddannelsespakker i verden bestående af betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU.

Og der er stadig masser af muligheder for f.eks. at have studiejob eller tage på studieophold i udlandet.

Det er en meget dyr, men god model, som sikrer, at alle danskere – uanset socioøkonomisk baggrund – har frihed til at fastlægge det uddannelses- og arbejdsliv, som den enkelte måtte ønske.

Men dyrt må aldrig blive for dyrt. Uddannelsessystemet skal bidrage til en sund økonomi i Danmark og til vækst og jobskabelse.

Justeringen af reformen betyder mindre detailstyring. Men målet og økonomien i reformen ligger fast. Vi har lyttet til rektorerne og giver dem mere fleksible rammer at nå målene inden for.

Universiteterne får nu ansvar og frihed til selv at finde metoder til nedbringelse af studietiden der, hvor det er nødvendigt.

Det betyder for eksempel, at det ikke længere er obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår.

Det betyder også, at studerende, der er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet.

Den justerede reform imødekommer således på flere områder de studerendes og institutionernes kritik og giver en større frihed til at nå slutmålet. Jeg har stor tillid til, at alle parter løfter opgaven.