Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fri os fra de stigende mængder af meningsløst pseudoarbejde

Et af tidens mest besynderlige samfundsfænomener er fremkomsten af stadigt mere meningsløst pseudoarbejde i form af arbejdsopgaver og jobfunktioner, som er frakoblet samfundets værdiskabelse. De fleste kan se det, men hvem tør gør noget ved det?

Rasmus Hougaard Nielsen skriver om, at arbejdslivet i stigende grad består af meningsløse arbejdsopgaver, der er helt koblet fra samfundets værdiskabelse: »Jeg tror, at de fleste med kontorjob kan nikke genkendende til fænomenet, men de færreste vil formentlig indrømme, at de selv tager del i det.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Werner Heiber

Sommeren er over os. Det vil sige, at det er den tid på året, hvor vi stresser over, at vi har fri fra arbejde og nu har tid til at læse de bøger, som vi ikke fik læst i løbet af »arbejdsåret«.

En af de bøger er for mit vedkommende »Pseudoarbejde« af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, som ganske glimrende beskriver et af vor tids mest besynderlige samfundsfænomener: At vores arbejdsliv i stigende grad består af meningsløse arbejdsopgaver, der er frakoblet samfundets værdiskabelse. Hvor løfter om intellektuelt, stimulerende arbejde og mere fritid i takt med samfundets produktivitetsfremgang i stedet er blevet omsat til endeløse møder og ligegyldige e-mail affødt af en voksende mængde regler og kontrol.

Jeg tror, at de fleste med kontorjob kan nikke genkendende til fænomenet, men de færreste vil formentlig indrømme, at de selv tager del i det.

Rasmus Hougaard Nielsen Fold sammen
Læs mere

Er mit arbejde meningsfyldt?

At påstå, at andre menneskers arbejde er meningsløst, er selvfølgelig også en alvorlig anklage. Men den videnskabelige metode er både simpel og sympatisk. Først og fremmest spørger man folk, om de finder deres job meningsløst, hvilket Nørmark og Fogh Jensen – ligesom andre før dem – har gjort, med den konklusion at det i høj grad er tilfældet.

Derudover er det selvfølgelig relevant at starte med sig selv.

Personligt har jeg dedikeret mit arbejdsliv til at rydde op i en finansiel sektor, som i stigende grad domineres af spekulation og svindel. Eksistensen af mit arbejde er baseret på et komplekst og ugennemsigtigt, finansielt system, som borgerne har mistet tilliden til, og som myndighederne forsøger at styre gennem kontrol og regulering i et våbenkapløb, der skaber arbejde for mig og mange andre. Men er det meningsfyldt og tegn på samfundsmæssig velstand?

Kompleksitet og mistillid skaber jobs

Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af ansatte i og omkring den finansielle sektor, trods utallige banklukninger og mere end halvering i antallet af bankfilialer siden 2006, stort set er konstant. Finanskrisen og gældsøkonomien har skabt tusindvis af jobs inden for såkaldt compliance – overvågning, kontrol og regulering – som erstatning for de oprindelige kunderådgiverjob, hvor kreditvurderinger blev baseret på menneskelig tillid frem for algoritmer, og hvor kerneydelsen var rådgivning frem for overvågning og kontrol.

Et godt eksempel på det finansielle bureaukratis logik er reaktionen på efterårets hvidvasksager, som blandt andet har ført til, at Danske Bank ansatte 600 personer til at arbejde med at registrere og indberette potentiel hvidvask. Umiddelbart job som kan virke meningsfyldt, men i et større og længere perspektiv er det svært at se deres reelle formål.

»At bureaukratisere den finansielle sektor er i mine øjne meningsløs accept af, at vi har skabt et samfund, hvor vi stoler mindre og mindre på hinanden.«


At overdynge myndighederne med endeløse indrapporteringer afføder blot endnu mere bureaukrati og ugennemskuelighed uden at løse de underliggende problemer med den finansielle infrastruktur. Herunder at den er kontrolleret af virksomheder som Nets, Værdipapircentralen og Swift, der har et direkte økonomisk incitament til at besværliggøre og uoverskueliggøre de bagvedliggende processer og strukturer.

At bureaukratisere den finansielle sektor er i mine øjne meningsløs accept af, at vi har skabt et samfund, hvor vi stoler mindre og mindre på hinanden. Det kan producere endeløse mængder af arbejde, men indeholder ingen visioner eller målsætninger for samfundet.

Mindre meningsløshed og mere frihed

Problemet med meningsløst pseudoarbejde er, at det medfører apati og skaber et samfund baseret på mistillid og dovenskab, som belønner værdiekstraktion og svindel frem for værdiskabelse og ærlighed.

Som alle andre spørger jeg selvfølgelig mig selv, om jeg ikke burde være glad for, at bureaukratiet skaffer mig arbejde og brød på bordet?

I en åndsfattig tilstand, jo. Men egentlig vil jeg hellere leve i et samfund, som i højere grad er baseret på tillid, og hvor vi har mere tid og overskud til at være sammen med vores familier og holde fri. Frem for at bruge mere og mere tid på at stirre tomt ind i vores computerskærme, indespærret i kontorbygninger i hjertet af stadigt mere klaustrofobiske storbyer.