Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fri mig for særbehandling

Annette Pedersen: Hvis vi som kvinder synes, at der er for mange mænd og for få kvinder, der sidder på de magtfulde stillinger, så må vi handle, uddanne os og søge de magtfulde stillinger.

Foto: Scanpix/Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Charlotte Strøm og andre (veluddannede) kvinder: Nu må det holde op! Nu har jeg to gange på en uge, hørt/læst ellers kloge kvinder tale om at mænd bliver (og er blevet) favoriseret som argument for at kvinder i dag skal særbehandles, jf. flere kvinder i bestyrelser.

Jeg vil meget gerne være fri for at blive særbehandlet – tak! Af præcis de grunde, Hans Bonde forleden ridsede op i sin udmærkede artikel. Så bliver kvinder et B-hold som ikke bliver vurderet på kompetencer men på køn. Nej tak, siger jeg. At blive vurderet på mine kompetencer frem for køn har været mig magtpåliggende siden jeg var en lille pige. For mig er det ’ægte ligestilling’, eller ’ægte feminisme’ om du vil!

I Danmark har kvinder og mænd lige rettigheder og det er ikke tilladt at lønne forskelligt på baggrund af køn. Vi må alle selv tage ansvar for, hvilken uddannelse, job og retning vi vælger for vores liv og karriere.

Jeg har aldrig i mit snart 25 år lange arbejdsliv følt mig diskrimineret på mit køn. Jeg har sågar oplevet mere end én gang at blive opfordret af en mand til at søge en højere stilling (man skulle ikke tro det, vel?). Jeg har da hørt mange dumme bemærkninger om køn gennem tiden både fra kvinder og mænd, men den eneste der for alvor har stået i vejen for mig, er mig selv! Og det kan jeg også se gælder for mange af mine med-kvinder, veninder og kolleger.

Jeg har selv valgt en lederkarriere i et internationalt miljø, og det har betydet, at jeg har rejst meget, også da mine børn var små. Det er en pris man betaler, og det er ikke så mærkeligt, at nogle kvinder (og mænd) ikke ønsker at betale den pris.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg er enig i at diversitet er godt, både i ledelser og bestyrelser, og det er indiskutabelt, at det gavner virksomhederne. Men at det partout skal være en ’50/50 logik’ har jeg aldrig forstået. Jeg har det fint med at ud af 100 talenter er de 30 kvinder, hvis de 100 talenter er de mennesker, der har opbygget de stærkeste kompetencer. Jeg vil da hellere repræsenteres af en kompetent mand end en mindre kompetent kvinde. En ’50/50 logik’ forudsætter, at kvinder og mænd er ens og derfor skal vi repræsenteres ligeligt. Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser, at vi er forskellige, har forskellige interesser, forskellige styrker og vi tager forskellige valg. Hvis vi som kvinder synes, at der er for mange mænd og for få kvinder, der sidder på de magtfulde stillinger, så må vi handle, uddanne os og søge de magtfulde stillinger. Når jeg for eksempel løber forbi den lokale sejlklub, er 95 procent af de mennesker, der går og nusser med deres båd mænd. Det er vel ikke mændenes eller sejlklubbens ansvar, at vi kvinder ikke køber både og sejler til havs? Det er vel fordi vi ikke har lyst - og vil noget andet med vores liv?Spørgsmålet er hvad vi vil med vores liv? I Danmark har vi rigtig mange veluddannede kvinder, som ikke i nær så høj grad som mænd er entreprenører eller søger lederstillinger. Hans Bonde mener det handler om kvinders prioriteringer, og jeg giver ham ret. Jeg har selv kæmpet – i perioder dagligt – med mine prioriteringer, specielt da mine børn var små. Jeg har spurgt mig selv, om jeg ikke hellere skulle tage et deltids-job og gå hjemme og bage boller. Det var svært delvist at skulle tilsidesætte behovet for at være mor og ikke altid at kunne være maksimalt til stede i min mands og mine børns liv. Samtidig var det meget vigtigt for mig at bruge min uddannelse og via mine kompetencer søge maksimal indflydelse på min arbejdsplads. Det har også været vigtigt for mig at være en god rollemodel for mine børn. Jeg ønsker, at mine børn oplever at køn ikke betyder noget for hvilken uddannelse og hvilket arbejdsliv de vælger.

Jeg er gentagne gange blevet inviteret ind i netværk som handler om kvinder og ledelse. Jeg har altid pænt takket nej. Jeg vil rigtig gerne være med til at skabe et Danmark og Europa i vækst med fokus på god ledelse og gode arbejdspladser for kvinder og mænd. Jeg føler det som en begrænsning, hvis jeg skal diskutere med kvinder om kvinder. Jeg vil meget hellere arbejde sammen med mennesker med forskellige indgangsvinkler, og kønnet er for mig uvedkommende. Det handler om visioner og kompetencer, og om hvordan vi med vores forskellige indgangsvinkler sammen kan skabe god ledelse og gode arbejdspladser.

Alle der vælger et lederjob på højt niveau betaler en pris. Det er på arbejdspladserne (kvinde)kampen foregår; ikke i kvinde-fora eller i Kvinfo, som burde nedlægges (stats-støttet favorisering af et køn hører ikke hjemme i et demokratisk samfund). I Danmark er der mange velmenende, velskrivende kvinder og ’kvinde-klubber’, som gerne vil have, at andre kvinder påtager sig et ansvar i ledelser og bestyrelser.

Hvis vi kvinder gerne vil se flere kvinder i ledelse og på bestyrelses-poster, så må vi kvinder selv vise vejen og betale prisen på lige fod med mænd. Handling taler højere end ord!