Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fri mig for hæren af selvudnævnte klimaeksperter og deres hjemmestrikkede fakta

Der er gået sport i at løbe rundt med en løftet pegefinger og minde andre om at spise mindre kød. Nu er det forbrugsvaner og ikke arvesynden, der udgør den almene tilstand af syndighed i mennesket.

Foto: Anne Kirstine Cramon SH.
Læs mere
Fold sammen

Det er in at være klimabevidst. Det er isoleret set en god nyhed, for når vi har ressourcer til at bekymre os om klimaet, betyder det, at vi befinder os på et højt velstandsstadie.

Bagsiden af medaljen er, at der er blevet født en dommedagskult, hvis stærkeste våben er den løftede pegefinger.

Fremfor at være en konstruktiv diskussion er klimadebatten blevet en kommunikativ slagmark, hvor alle de frelste har taget patent på sandheden. Det eneste, vi dog rent faktuelt ved er, at den endegyldige sandhed om verdens sande tilstand ikke foreligger – og at meget peger på, at rygterne om Jordens undergang er stærkt overdrevne.

Det stopper dog ikke hæren af selvudnævnte klimaeksperter, som består af Gud, hvermand og dennes fætter fra Jylland, i at bruge hjemmestrikkede fakta og lange følelsesladede Facebookopdateringer til at deklarere over for verden, at de nu forsager Boeing, bøffer, alle deres gerninger og al deres væsen og forsøger at udskamme andre, der ikke på samme måde har set lyset. Nu er det forbrugsvaner og ikke arvesynden, der udgør den almene tilstand af syndighed i mennesket, og køber man ikke præmissen, er man en af de faldne.

»Accepterer man, at klimaet står over alt andet, accepterer man også, at klimaet overordnet står over de menneskelige behov. «


Der er gået sport i at løbe rundt med en løftet pegefinger og minde andre om at spise mindre kød, mens man selv har mexicansk avocado og colombiansk banan siddende i mundvigen. Madvarer, der burde have en stærk bismag af carbon footprint, men som tilsyneladende efterlader folk med så god en smag i munden, at den i sig selv er nok til at købe aflad for den næste tur til Dubai. Et af de mest populære spørgsmål, de klimafrelste stiller de almindelige dødelige, er: »Vil du gøre noget eller bare sidde magtesløs tilbage?« Med andre ord: Slår du stadig din kone?

Men accepterer man, at klimaet står over alt andet, accepterer man også, at klimaet overordnet står over de menneskelige behov. Og her menes ikke en danskers behov for at sætte sig på et fly eller spise kød, men en afrikaners behov for tag over hovedet eller en inders behov for rent vand.

I virkeligheden bør vi nok gå et skridt tilbage, overveje om vi har ladet os rive lige lovlig meget med og så overlade det til eksperter i klima at definere de sandsynlige scenarier, der er for planetens fremtid – og dernæst få eksperter i allokering af ressourcer med gyldighed for et samfund – også kaldet økonomer – til at drøfte, hvad vi faktisk får ud af at løse klimaudfordringer kontra at dedikere de samme ressourcer til andre udfordringer som eksempelvis fattigdom eller hungersnød. Men i stedet får vi Anders Morgenthaler, der står og skælder ud i »Debatten« på DR2.

Ingen vinder noget som helst, hvis den grønne omstilling udføres for dyrt og for tidligt. Selv under den urealistiske antagelse, at det lod sig gøre at gennemføre en gigantisk grøn omstilling, ville kuren sandsynligvis være værre end sygdommen.

Det allermest omtågede ved klimadebatten er, at vi jagter et mål, der ikke kan defineres, men som alligevel trumfer alle andre hensyn. Dog viser det sig nok snart, at selvhøjtidelig varm luft og dertilhørende fingerpeg er mindst hundrede gange mere skadeligt end CO2.