Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fri mig for gravegruppens beskyldninger

Foto: Henning Bagger

Søndag 21. januar brugte Berlingskes gravegruppe syv avissider på igen at manipulere den offentlige mening med halve sandheder og skæve ekspertudtalelser. Dagen efter var der to helsider med et opkog.

Hvad er det, Berlingske vil? Journalistikkens grundprincip om at høre sagens parter er vist ikke bragt i anvendelse. Hvorfor har avisen ignoreret den kritiske internationale evaluering af kvælstofmodellerne?

Da gravegruppen startede med usaglige, ensidige angreb på Landbrugspakken, tilbød jeg som mangeårig loyal læser at hjælpe med tip om, hvor det var værd at grave. Det takkede gravegruppen nej til. Nu beskylder den mig så for at ville straffe Aarhus Universitet (AU), fordi en tidligere minister blev tvunget ud af Miljø- og Fødevareministeriet. Det sker med denne formulering: »Regeringen har aldrig direkte koblet konkurrenceudsættelsen til Aarhus-forskernes tidligere kritik af landbrugspakken. Men kort efter at minister Eva Kjer Hansen (V) blev tvunget ud af Miljø- og Fødevareministeriet, opfordrede en faglig rådgiver i organisationen Bæredygtigt Landbrug til at ophæve ’den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner’.«

Det er ufin journalistik.

Når jeg foreslog, at andre end AU skulle have mulighed for at yde myndighedsbetjening, var det for at opnå bedre kvalitet, herunder standse flere års vildledning om kvælstof fra AU.

Videnskabelig fusk

Ved Folketingets høring om Landbrugspakken 23.2.2016 påstod professor Stiig Markager, AU, eksempelvis, at danske kvælstoftilførsler ville forringe det marine miljø ved at gøre vandet mere uklart (større lysdæmpning). Han tog afsæt i en graf, der i virkeligheden er et fupnummer.

For det første er målingerne domineret af udenlandske kvælstoftilførsler. Herom informerede AU i 2015 Miljøministeriet: »Med den statistiske metode er det ikke umiddelbart muligt at kvantificere næringsstoftilførsler fra forskellige kilder, ligesom det heller ikke er muligt at separere oprindeligt dansk kvælstof fra det kvælstof, som oprindeligt kommer fra udenlandske kilder.«

For det andet er lysdæmpning ikke en pålidelig – endsige godkendt – egenskab, hvilket den nylige internationale evaluering netop har understreget.

For det tredje er Stiig Markagers konklusioner i grafikken forkerte:

1) Selv om danske kvælstoftilførsler har en teoretisk indflydelse på havmiljøet, er de på ingen måde »afgørende«.

2) Landbrugspakkens påvirkning af miljøtilstanden i havet er ikke målelig (mindre end usikkerheden).

3) Den fremlagte »viden« er ikke baseret på relevante målinger, jfr. AUs information til ministeriet.

For det fjerde står AU ikke bag Stiig Markagers udtalelser ved høringen, selv om der står »Aarhus Universitet« på materialet. Universitetet meddeler derimod, at Stiig Markager stillede op som privat person. Han var altså privat lobbyist – og havde intet at gøre med AUs officielle myndighedsbetjening. Men det troede politikerne.

Politisering frabedes

Ovenstående og en række andre episoder er fuld begrundelse for at ophæve »den eksklusive rådgivningskontrakt« mellem Miljøministeriet og AU. Det er tankevækkende, at Venstrefløjen og Berlingske vil forhindre, at myndighedsbetjeningen kommer i udbud.

Påstanden om, at forskere presses til at levere bestemte resultater, er helt hen i vejret. Sådan arbejder seriøse forskere ikke. Hvis nogle oplever det som en »klemme« at skulle levere videnskabelig myndighedsbetjening uden politisering, taler det for sig selv.

Der er et skrigende behov for kvalificeret og upolitisk rådgivning af ministerier og politikere. Bliver det nødvendigt, er der glimrende universiteter i både Sverige, Tyskland og Holland.

Ukvalificeret rådgivning har kostet samfundet mange milliarder - og har desuden svigtet miljøet!

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ekstern faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug.

SVAR:

Kære Poul Vejby-Sørensen. Mange tak for dit indlæg.

Dit citat er anvendt til at vise sammenfaldet mellem opgøret om landbrugspakken og ønsket om at konkurrenceudsætte myndighedsopgaverne på miljø- og fødevareområdet. Det er ikke en kritik af dig, men en observation af sagsforløbet.

Dit indlæg i Altinget 30. marts 2016 var det første eksempel, vi kunne finde, med ønsket om at ophæve kontrakterne om forskningsbaseret myndighedsbetjening med Aarhus Universitet efter det turbulente forløb på Christiansborg i februar 2016:

»Den farceagtige kritik af Landbrugspakken for nylig afslørede, at politikerne ikke engang i deres eget hus kunne gennemføre en drøftelse af nogle relativt simple beregninger, uden at processen blev kortsluttet af tilråb fra politiserende forskere og en useriøs behandling i store dele af dagspressen, herunder gravegrupper, der kun ledte efter et hår, men ikke interesserede sig for suppen.

Der er behov for nytænkning af processen i det miljøpolitiske værksted. Første skridt bør være ophævelse af den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriets og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner.«

Derfor anvendte vi en del af citatet, dog uden dit navn.

Som du sikkert er bekendt med, fulgte Landbrug & Fødevarer efter 10. april 2016 i Altinget med ønsket om mere pluralisme i debatten. Og stemmer i blå blok 15. april 2016 i Berlingske med forskellige begrundelser.

Lars Nørgaard Pedersen, chef for Berlingskes gravegruppe.