Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fremsynet FOA-formand

»Vi har skandaløst dårlige erfaringer med integrationen i bredeste forstand, økonomisk, kulturelt og folkeligt.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør Fold sammen
Læs mere

Hver gang der kommer fire flygtninge i job, gavner det de offentlige kasser med knap en million kroner. Så meget desto mere er det afgørende, at trepartsforhandlingerne, der begynder i overmorgen, når resultater, som rykker mennesker ud af passiv forsørgelse og over i arbejdsfællesskabet.

I dag har mange af de nytilkomne så beskedne kompetencer, at det slet ikke modsvarer overenskomsten. En måde at omgå det problem kunne være ved at skabe en ny stillingskategori kaldet integrationselever, lyder det fra fagforbundet FOA.

Forslaget skal sikre plads til dem, for hvem første skridt er overhovedet at blive kvalificeret til det almindelige arbejdsmarked. Det handler om at mestre sprog, at opnå faglighed og kunne begå sig på arbejdspladsen.

Elevlønnen vil være markant lavere end mindstelønnen, men efter endt forløb vil folk være klar til at gå ind under den normale overenskomst.

5.000-10.000 personer om året vil være et realistisk niveau, lyder det kloge forslag fra FOA-formand Dennis Kristensen.

Uden tiltag som dette vil disse års helt store samfundsudfordring vokse sig værre. Sporene skræmmer. Hvordan undgår vi, at mennesker, der kommer hertil ovenpå flygtninge- og migrantkrisen, parkeres på passiv forsørgelse?

Vi ved, at arbejdspladsen giver identitet og tilhørsforhold, at det er her, der stilles krav og gives ansvar.

Alt for mange har i årevis været en del af det, som svenskerne kalder for »udenforskabet«. Ikke-vestlige indvandrere har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens. Det må vi simpelthen kunne gøre meget bedre.

Det handler selvfølgelig også om, at vi som land må have en ekstra rummelighed, men FOA-formanden har desuden en mere underforstået dagsorden:

Hvis ikke de nytilkomne bliver selvhjulpne, vil kommunekasserne tømmes, så der både bliver færre penge til traditionelle velfærdsområder, og således, at der skal fyres medarbejdere. FOA-medlemmer ikke mindst. Det ved Dennis Kristensen udmærket.

Selvfølgelig kan kommunerne komme et stykke vej, hvis de dårligst styrede kommuner var lige så effektive som de bedste. Produktivitetskommissionen mente, at der ligger et stort potentiale at indhøste. Men hvor realistisk er det lige, at det sker i morgen, og indtil der sker et løft, skal kommunerne jo holde budgetloven. På den måde har regeringen og FOA fælles interesser. Statsministeren var forbilledlig klar i søndagens Berlingske. Sagt lige ud, så truer dårlig integration sammenhængskraften.

Alternativet er faktisk slet ikke til at holde ud. Tidligere har arbejdsmarkedets parter været parat til at tage ansvar i trepartsforhandlinger. Nu kastes lyset på parterne. Tiden til snak er omme. Denne gang har forløbet op til starten været præget af, at parterne samt S og DF lagde afstand til indslusningsløn, det vel i virkeligheden mest modige forslag. Og dermed slut med den idé.

Men det nytter ikke med mere af det samme. Vi har skandaløst dårlige erfaringer med integrationen i bredeste forstand, økonomisk, kulturelt og folkeligt. Foreløbig løber Dennis Kristensen med prisen som den mest modige aktør. Hvis ikke parterne har vilje til forandring, bliver det bare til skåltaler.