Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fremmedsprog åbner til global handel

I dimensioneringen gemmer der sig en særlig sprogproblematik. En neddrosling af sprogfagene, der ser ud til at få utilsigtede konsekvenser for fremmedsprogene i Danmark, som mange gode kræfter ellers i disse år arbejder på at styrke.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paul Paladin // Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tysk er det tiende største sprog i verden, det største modersmål i EU, og Tyskland er vores suverænt største eksportmarked. Med over 100 mia. kr. i indtægter til danske virksomheder hvert år. Når det så er sagt, er tysk underligt nok ikke særlig populært at lære. Hverken i folkeskolen, i gymnasiet, på lærerseminarierne eller på universiteterne.

Uddannelsesministeren har spillet ud med en ny dimensionering af især universitetsuddannelserne, der med årene skal skabe en bedre sammenhæng mellem uddannelser og arbejdsmarked. Det er et godt formål - ingen ønsker at uddanne til arbejdsløshed. Men i dimensioneringen gemmer der sig en særlig sprogproblematik. En neddrosling af sprogfagene, der ser ud til at få utilsigtede konsekvenser for fremmedsprogene i Danmark, som mange gode kræfter ellers i disse år arbejder på at styrke.

For der er kort sagt problemer i sprogenes fødekæde. Fra børnene begynder den første flirt med engelsk som syvårige, til de står parat til en virksomhed eller en uddannelsesinstitution 15-20 år senere.

Det er helt nødvendigt, at vi som land drager omsorg for sprogindlæringen og forbedrer fremmedsprogenes status fra vugge til grav. Eller i hvert fald fra skolestart til jobliv. For at vi kan tilbyde virksomhederne de solide sprogkompetencer, de har behov for, og for at vi kan opretholde og videreudvikle vores uddannelser på alle niveauer.

Der tegner sig en mængde udfordringer, når Danmark skal begå sig i den globaliserede verden. Tager vi tysk som eksempel, er status, at talefærdighederne går tilbage. De friske målinger i EUs sprogbarometer tegner billedet op: I gennemsnit taler 30 procent af danskerne en vis grad af tysk. Men det dækker over 35 procent af de midaldrende og 28 procent af de unge. Så det går den forkerte vej.

FØDEKÆDEN SKAL styrkes, ikke svækkes. Som det meget præcist formuleres af den arbejdsgruppe, som Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet nedsatte om problematikken i 2011: »Der uddannes færre folkeskolelærere i alle andre sprog end engelsk. Det vil igen få negativ virkning i gymnasierne, hvorfra det kan brede sig til de videregående uddannelser inkl. læreruddannelsen. En ond cirkel er under udvikling.«

Problemet gælder ikke alene tysk, men også en række af de europæiske fremmedsprog, der rækker ned i Sydamerika samt selvfølgelig sprogene på de nye vigtige markeder i Asien - kinesisk, japansk, arabisk.

Ministerens nye rammer for dimensionering er derfor uheldig specifikt på sprogområdet, hvor det sætter løsningen af sprogudfordringer på spil. Miljøer, der i forvejen er små, kan blive endnu mindre.

Vi skal være helt sikre på, at dimensioneringen ikke får konsekvenser for det nødvendige løft af sprogområdet. Konsekvenser, der kan sætte en stopper for en national satsning på sprog.

I selve modellen er der, når man regner tallene igennem, en utilsigtet indbyrdes sammenhæng i den gruppering af sprog, som ministeren anvender. De store sprog med relativt store årgange, som engelsk, grupperes sammen med de små sprog, som kun har enkelte studerende, og der udmeldes en fælles ramme for reduktion. Løsningen kan blive, at de store sprogfag kommer til at skulle holde hånden under de små sprogfag.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er derfor nødvendigt, at ministeren stopper og analyserer optagelsestallene på sprogområdet for at sikre fødekæden inden for sprogfagene, og at alle gode satsninger på sprog kan fortsætte.

DER ER EN MÆNGDE initiativer i gang, som kan blive klemt, fordi de går på tværs af de vante grænser. Det gælder f.eks. Copenhagen Business School og Københavns Universitets fælles planer om en ny kandidatuddannelse med tre sproglige studieretninger: fransk, spansk og tysk. Hvor universiteternes bachelorer specialiserer sig i både sprog, kultur, historie - og eksport. Altså en uddannelse rettet mod de små og mellemstore virksomheder med en decideret dobbeltfaglighed, der ikke foregår som et supplement af gold grammatik til handelsstuderende. Men hvor studerende arbejder problembaseret med cases i virksomhedsprojekter.

Det gælder også det nye hovedstadssamarbejde mellem Københavns Universitet og de to store professionshøjskoler, Metropol og UCC, der bl.a. skal løse udfordringerne i den nye folkeskolereform med engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. For lærerne har i dag ikke kompetencerne til at skabe rammerne for elevernes tidlige sprogindlæring, når de nu starter, før de kan læse eller skrive. Her skal sproglærerne i folkeskolen f.eks. tilbydes specialdesignede efteruddannelser, som kan indfri skolereformens ambitiøse mål. Ministerens dimensionering baserer sig bl.a. på de konklusioner, som det nedsatte kvalitetsudvalg kom med i det sene forår. Men også her udtrykker forfatterne bekymringer for sprogene, selv om de i samme åndedrag ønsker en generel dimensionering i udbuddet på de danske uddannelser. Helt specifikt anerkender de, »at der er en række små uddannelser, f.eks. de små sprogfag, hvis udbudsmæssige rationale til dels hviler på et hensyn om at sikre en form for nationalt beredskab på det pågældende fagområde.«

NU LADER DET til, at netop de små sprog bliver klemt ad bagvejen i dimensioneringen af studiepladser. Fag, hvor ministeriet i øvrigt selv opretholder en del med den såkaldte småfagspulje, risikerer at blive klemt eller helt glemt i denne øvelse. Og det vil ikke være i nogens interesse.