Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fremdriftsreformen er bad for business

Jeg er ikke bare studerende, jeg er også iværksætter. Jeg tester altså min uddannelse af på virkeligheden. Det var der flere, der kunne gøre, hvis fremdriftsreformen og hele uddannelsestænkningen i vores samfund var lidt mere realistisk. Vi skal have fokus tilbage på dannelsen.

Mathias Lund Schjøtz. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er førstehåndsvidende til debatten om implementeringen af fremdriftsreformen, der skal få os studerende hurtigere gennem vores uddannelse. Ideen er, at det skaber en større værdi for samfundet, at de studerende hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet. Men man glemmer fra politisk side, hvad det er for en arbejdskraft, man ønsker. Det, ikke bare politikerne, men de fleste af os ønsker fra universiteterne, er: »højtuddannet arbejdskraft, der er innovativ og kan skabe vækst (hvor svært det end er).«

Jeg vil gerne komme ud af universitetet med de helt rigtige kompetencer, men jeg vil også gøre det, jeg er god til. Derfor har jeg valgt at starte en virksomhed. Jeg er ikke bare studerende, jeg er også iværksætter. Jeg tester altså min uddannelse af på virkeligheden. Det var der flere, der kunne gøre, hvis fremdriftsreformen og hele uddannelsestænkningen i vores samfund var lidt mere realistisk. Lige nu har vi en situation, hvor de studerende, der før sommerferien havde både studie og arbejde, stadigvæk har det, men nu også har en fremdriftsreform. Det betyder, at flere vil nedprioritere deres studierelevante arbejde, mens andre vil have mere travlt og mangle tid til at gøre begge dele godt. Det er dårligt for den akademiske og den økonomiske produktivitet.

Jeg ved som iværksætter, at det er nogle dygtige studerende, vi har på universiteterne. Jeg arbejder sammen med mange af dem og har været på flere af landets universiteter. Jeg har 25 kollegaer i min virksomhed, hvor de fleste er studerende, og få er nyligt færdiguddannede kandidater. Vi gør det alle sammen frivilligt. De studerende er knivskarpe, og de bliver kun endnu bedre af at afprøve deres akademiske kompetencer produktivt i en virksomhed ude i virkeligheden. De studerende udvikler altså nogle relevante kompetencer uden for universitetet, som er meget vigtige. Men får kompetencerne lov til at spille ordentligt sammen med studierne, så sker der noget rigtig spændende, og muligheden for innovation opstår. Det kræver både tid, og at uddannelse tænkes anderledes.

Jeg kender de studerende godt nok til at vide, at de fleste af os både vil fordybe os i teori og øve os i at bruge vores viden i praksis. Jeg siger ikke, at alle skal blive iværksættere, mens de studerer. Men jeg ved, hvor meget studierelevant arbejde betyder. Jeg er ikke den eneste, der ved det. De andre virksomheder derude ved det også; vi vil have arbejdskraft, der fungerer i praksis, men det skal ikke være på bekostning af den teoretiske og faglige kvalitet på univeristeterne. Fremdriftsreformen er bad for business, for hvis de studerende prioriterer forkert mellem uddannelse og arbejde, så får vi ikke de nødvendige kompetencer som samfund.

Derfor skal (ud)dannelsesministeren og universiteterne, efter min mening, tage hinanden i hånden og for alvor tænke nyt sammen. Vi skal have fokus tilbage på dannelsen, og virkelig mene det. Dannelse er for mig mit møde med virkeligheden og refleksionen over selv samme møde. Så hvis vi vil den sagnomspundne kvalificerede arbejdskraft, skal vi som samfund være med til danne den. Den bedste måde at gøre det på er ved at lade teorien møde praksis. Derfor skal det være nemmere at arbejde i en virksomhed, blive iværksætter eller lave andre meritgivende ekstracurriculære aktiviteter. Derfor skal fremdriftsreformen justeres, så den bliver mere fleksibel og tilpasset virkeligheden.

Vi skal have en større vekselvirkning mellem uddannelse, virksomheder og samfundet som hele. Vi skal have en moderne dannelsestænkning i gang, hvor højtuddannet arbejdskraft er lig med reflekteret arbejdskraft, der virker i praksis. Grundlaget for sådan en dannelsestænkning er tilstede, og Danmark er som land med langt fremme, når det handler om at skabe nye ideer. Der, hvor det halter, er omdannelsen af de gode ideer til produkter, virksomheder og løsninger.

Hvis vi skal være med fremme blandt de bedste i innovationskapløbet, kræver det efter min mening, at det skal være naturligt og muligt for studerende – særligt på de videregående uddannelser – at kombinere de teoretiske studier med f.eks. iværksætteri.

Selvom det at starte en virksomhed ikke umiddelbart giver mulighed for dispensation, har man på CBS vist en anden vej. Her har man nemlig givet en studerende mulighed for at forlænge sin uddannelse pga. den studerendes virksomhed. Det er beundringsværdigt og et eksempel til efterfølgelse hos de andre uddannelsesinstitutioner. For skal vi have virksomheder, der er innovative, og som har vækstpotentiale, så handler det om at komme i gang, jo før des bedre.

 

Landets universiteter kan blive langt bedre til at tænke entreprenørskab ind i uddannelsernes struktur. Det er for mig tydeligt, at hvis vi som samfund skal klare os i den internationale konkurrence, handler det om at opfordre de studerende til at tænke kreativt og få afprøvet deres kunnen i egne projekter eller i samarbejde med virksomheder og organisationer.

Derfor handler det ikke om at erhvervsrette uddannelserne, men om at integrere dem i samfundet fra dag et. Vi skal altså værne om de højere læreranstalter som et sted til fordybelse, men gøre det smidigt og attraktivt at få omsat fordybelsen til konkrete løsninger, produkter og virksomheder.

 

Mathias Lund Schjøtz er CEO i @Brain Gain Group og chefredaktør på @Brain Food – bfood.dk