Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fredssoldater!

Rolf Bagger, Forfatter Fold sammen
Læs mere

I sin kommentar (10.2) til min kronik om forsvaret (Fred i vor tid, 2.2) affyrer militærsociolog Henning Sørensen al sin videnskabs tunge skyts imod mit synspunkt om, at forsvaret har mistet sin folkelige forankring p.gr.a. professionaliseringen, der har forvandlet forsvaret til en del af den offentlige sektor og reduceret befolkningen til passivt publikum.

Skønt stadig groggy af granatchok vover jeg alligevel at stikke hovedet op af dækningsgraven for at meddele, at hans bombardement desværre har været forgæves.

Da jeg ikke skal trætte nogen med at gentage mig selv, vil jeg i stedet pege på den professionalisering af folkestyret, som medfører en ganske tilsvarende, afmagtsskabende passivisering af befolkningen, og jeg vil vove den desperate påstand, at udviklingen på de to områder er to sider af samme sag.

Den politiske magt centraliseres i partierne, i Folketinget og i regeringen. Spindoktorer hyres og øver en voksende indflydelse i det skjulte. Partierne trimmes og effektiviseres til velsmurte maskiner. At være politiker bliver en professionel karriere, som kræver, at man er scient. pol., jurist eller økonom.

Eksperter, kommissioner, nævn og råd beskriver problemerne, der resulterer i »den nødvendige politik«. Den offentlige forvaltning får stadigt mere magt i samfundet, og myndighederne får - eller tiltager sig - stadigt større magt over for borgerne helt ind i deres egne hjem.

Jeg ser allerede sagkundskaben stå i kø med rapporter, undersøgelser og målinger, der fortæller, at samfundsmaskineriet fungerer fint, at vi er verdens lykkeligste folk, at vores samfund bygger på ekstremt høj tillid, og at stemmeprocenten er tårnhøj, så hvad er problemet?

Men partierne har mistet ni tiendedele af deres medlemmer i løbet af et par årtier, og flere og flere vælgere bliver såkaldte sandflugtsvælgere, der styrter hvileløst fra parti til parti i deres søgen efter bare en lille smule effekt af deres kryds.

Indtil afmagten giver sig udslag i, hvad der helt korrekt er blevet kaldt pøbelvælde, når f.eks. flere hundredtusinde mennesker i løbet af få dage underskriver en protest på Facebook imod en aktiehandel, de med garanti ved meget lidt om og forstår endnu mindre af.

Folkestyrets folkelige forankring smuldrer. Ligesom forsvarets. Og udviklingen fortsætter. Sammenlægningen af Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen vil yderligere samle magten hos den civile forvaltnings jurister og scient.pol.`er, mens den nye officersuddannelse vil reducere officererne til en ny kategori af halvcivile akademikere.

Måske røbede Henning Sørensen (ufrivilligt?) meningen med det hele, da han skrev, at de danske soldater i dag fremstår »som vor tids fredssoldater og forankrer dansk forsvar bredt og dybt i befolkningen.« Fredssoldater! Hvilket orwell’sk nysprog. Eller bare spindoktorsprog. Folkeligt er det i hvert fald ikke. Det var bare det, jeg ville sige.