Kommentatorer

Frederiksens småbelærende bemærkning om viden som »abstrakte akademiske diskussioner« ville have vakt begejstring, hvor jeg kommer fra

Der er ikke noget skamfuldt i at ønske sig en kandidatgrad. Det er heller ikke pinligt at drømme om at blive håndværker. Men at dyrke splittelsen mellem mennesker for en fortsat karriere i toppolitik, vidner om en karrierevej, der snarere forfiner populistiske platheder end respekt for talent og begavelse. Og dét er en skam.

»Nu var hverken Tesfaye eller Frederiksen politikere i min barndom. Og trods generationers nedarvede modvilje mod lange uddannelser talte tiden for at læse videre. Samfundet gjorde det muligt at vove en anden vej,« skriver Nanna Bernth.Statsminister Mette Frederiksen (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til skolestart på Søndersøskolen i Værløse, torsdag den 10. august 2023. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I mit barndomshjem var akademikere noget, nogle andre var. Typisk advokater eller direktører med flosset moral, en tegnebog så tyk som rødvinsvommen og en generelt nedladende attitude over for det arbejdende folk, som jeg kom fra. Læger, ingeniører og arkitekter var også nogle idioter, for slet ikke at tale om præster (Vorherre bevares) eller psykologer. Uddannelse var bestemt vigtigt. Bare ikke de akademiske.