Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fra undertøj til pinsedrøm

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Grundlovsdag i torsdags og pinsesøndag i morgen slår i år bro over eftertænksomme dage i dansk politik. Ikke kun for Venstrefolk, men for mediefolk og alle folk. Grundlovsdag er dagen, hvor man hæver sig højt over undertøj og langt ind i himlen. Grundlovsdag skal der drømmes. Hvad drømmer politikerne på vores alles vegne? Og hvad drømmer du og jeg om?

Mens man tænker over det, lad mig minde om Martin Luther Kings enestående »I have a dream«-tale fra 28. august 1963. En politiker og præst, der vidste, hvad han drømte om. I talen fastslår han indledningsvis, at selvom Lincoln 100 år tidligere havde underskrevet de sortes frihedserklæring, så havde sorte amerikanere fremme i 1963 stadig ikke samme rettigheder som deres hvide landsmænd. Efter alenlangt at have nævnt de forskelligartede uretfærdigheder, der var de sortes hverdag dengang, bryder King ud i de drømme, han har for sine sorte søstre og brødre. Men ikke kun for dem. Og det er pointen.

Det er her, han går fra Grundlovsdag til Pinsedag fra den ene sætning til den næste. Først drømmer Martin Luther King således om, at Lincolns hensigt med frihedserklæringen vil blive virkelighed. At hans fire små børn i fremtiden ikke vil blive dømt på deres hudfarve, men på deres personlighed, og at de vil komme til at leve som brødre og søstre med små hvide børn.

Så langt så udmærket. De fleste nutidige politiske talere ville standse her. Men ikke præsten Martin Luther King. For herefter bliver hans frihedsdrøm til pinseforkyndelse. Eller kærlighedsforkyndelse. For det er det samme. Lovgivning alene kan nemlig ikke sikre, at sorte og hvide vil leve sammen som brødre og søstre. Uden Gud, der lader kærlighed og tilgivelse gå fra hånd til hånd, vil det aldrig lykkes. King drømmer om, at med Guds hjælp vil alle dissonanser blive opløst i en velklingende symfoni, så sorte som hvide i troen på Gud vil kunne »arbejde sammen, bede sammen, kæmpe sammen, gå i fængsel sammen, stå sammen om friheden, bundet sammen i håbet om, at alle vil blive frie en dag.«

Alle skal blive frie. Ikke kun sorte i 1963. For Martin Luther Kings drøm er større end det. Frihed er nemlig andet og mere end lovgivning. Frihed er og bliver det største mål, vi kan sætte for vores liv sammen. At vi hver især frigør os for fordommene om ’de andre’. Så vi som King siger det, kan leve sammen som Guds børn og som »hvide, sorte, jøder, hedninge, protestanter og katolikker vil kunne række hinanden hånden og synge den gamle spiritual: ’Free at last.Thank God Almighty, we are free at last’.«

Den grundlovssikrede frihed var nemlig aldrig friheden til hvad som helst. Friheden til at dyrke sig selv, sin egen gruppe og dens særlige interesser. Da bliver drømmen så lille, at den kan stå på en skattebillet. Den grundlovssikrede frihed er blot et ydre udtryk for den drøm, som Gud gav Adam i vuggegave: Drømmen om et liv, hvor vores fingre når hinanden. Det er drømmen. Og det er opgaven. Din og min. Undertiden bliver drømmen virkelighed - om Gud vil.

Glædelig Pinse.