Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fra tomme kirker til fyldte kulturhuse?

Yildiz Akdogan: Hagia Sophia er en af de smukke bygninger, jeg altid besøger når jeg er i Istanbul i Tyrkiet. Og det var også med stor spænding, at jeg viste den til min mand, da vi var på ferie sammen i mit oprindelsesland.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Museet var i sin tid en smuk byzantisk kirke, som blev lavet om til en moské, og i dag er en af de største og smukkeste seværdigheder i Istanbul.

Historien har selvsagt spillet en rolle for, at kirken blev til moské, men netop med historien i betragtning er det også godt, at bygningen nu er lavet om til et museum og åbnet for alle.

Nu er det heldigvis sådan, at de fleste kirker og moskeer også er åbne for alle - også dem i Danmark. Men i lyset af den genåbnede debat om de mange tomme kirker i bl.a. København, er det måske værd at tænke i alternative anvendelsesmuligheder.

Skal der bare lukkes og slukkes for de smukke bygninger, eller skal man gøre nytte af dem på anden vis?

Jeg har tidligere talt for at mange af de tomme/ubrugte kirker kan bruges mere fornuftigt bl.a. til kultur- eller forsamlingshuse - selvsagt i respekt og forståelse for bygningens historik og baggrund.

Der er allerede enkelte kirker, som i dag bruges til andet formål f.eks. den tidligere Metodistkirke, Betania i Møllegade på Nørrebro, der siden 2005 har fungeret som litteraturhus, ligesom der har været afholdt debatarrangementer.

Også Nikolaj Kirke i det indre København bruges til diverse kulturelle arrangementer.

En undersøgelse fra 2006, som blev bragt i denne avis, viser, at hele 80 procent af danskerne er positive over for sådanne tiltag. Ligeledes har tidligere kirkeministre som Tove Fergo tilbage i 2003 vist åbenhed over for sådanne tiltag, ligesom Venstres daværende kulturordfører, Ellen Trane Nørby. Men som meget andet er det blevet ved snakken. Der er ikke sket de store ændringer.

Tilbage står rigtig mange tomme kirker, frustrerede præster og menighedsråd, der ikke ved, hvad de skal bruge af kreative tiltag for at lokke københavnerne i kirke. Og kreativiteten fejler bestemt ikke noget. Lokkemidlerne er leg til børn, musik og madarrangementer. Men alt sammen langtfra nok til at fylde de smukke bygninger.

Med inspiration fra andre lande, bl.a. Tyskland, kunne man også overveje at bruge kirkerne til andre trosretninger og menigheder. Under mit besøg i Berlins svar på Nørrebro, i Kreuzberg, opdagede jeg, at enkelte af de smukke kirkebygninger var overtaget af andre trosretninger. Et af dem var eksempelvis ændret til et Cem-hus, altså et religiøs samlingssted for den alevitiske trosretning, som er en sidegren til islam. Det smukke ved denne bygning var, at man stadig kunne fornemme bygningens historik, men samtidig var alter, stole og billeder af Jesus m.m. erstattet af billeder af profeten Ali og generelle skrifter fra trosretningen.

Når jeg tænker på, hvor højt debatten til tider kører herhjemme omkring moskeer, ville det være oplagt at give nogle af de muslimske retninger muligheden for at have deres religiøse samlingssteder her. Det vil ikke blot løse problemet med de tomme kirker, men i høj grad også være med til at flytte de til tider alt for lukkede moskeer, der som regel befinder sig i baglokaler og kældre, ud til åbne mere offentlige steder. Det vil automatisk medføre, at interesserede borgere kan gå ind og overvære en bøn eller lytte til imamens budskaber. På sigt vil det også udfordre radikale og rabiate grupper og selvproklamerede imamer, som ikke på samme måde vil kunne hjernevaske de unge i skjulte baglokaler.

Alt i alt en win-win-situation og derfor et spørgsmål om vilje.