Fra »Great Britain« til »Little England« – skotterne vil blive båret ind i EU, hvis de får selvstændighed
Skulle skotterne banke på døren til EU, vil der blive lyttet og nikket nøgternt.

Skulle skotterne banke på døren til EU, vil der blive lyttet og nikket nøgternt.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ingen siger det højt, men alle i Bruxelles og omegn tænker det: Et uafhængigt Skotland vil blive båret ind i EU – foran de lande som i øjeblikket står i kø for medlemskab, for eksempel på Vestbalkan. Årsagen er simpel. Storbritanniens opløsning, som måske vil omfatte en genforening af den irske ø, vil være det ultimative bevis på, at Brexit primært var et engelsk kamikazeprojekt.