Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fra fiktion til virkelig verden

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mest af alt minder det om scener i amerikanske spændingsfilm af den slags, hvor det vælter ud med fortrolige oplysninger fra alverdens efterretningstjenester. Om hemmelig aflytning og elektronisk overvågning af såvel egne som udenlandske statsborgere via satellitter, teleselskaber og skjulte kameraer. Det hele i anti-terrorkampens højhellige navn, hvor den vestlige verden siden angrebet på World Trade Center og Pentagon tilbage i 2001 har intensiveret dataindsamlingen betydeligt og dermed forvandlet forestillingen om Big Brother-samfundet fra ren og skær fiktion til...ja, virkelighed.

Hvilket ikke bare filmfreaks, men formentlig de fleste vel i forvejen har gået rundt og vidst. Alligevel har det overrasket ikke så få, hvor vidtgående, systematisk og omfattende efterretningstjenester som nu amerikanske NSA – National Security Agency – følger med i almindelige borgeres privatliv. Lækager til de to anerkendte dagblade, The Guardian og Washington Post, gav i sidste uge et ret rystende indblik i myndighedernes minutiøse kortlægning af så godt som al elektronisk kommunikation lige fra traditionelle telefonopringninger over besøg af hjemmesider på internettet til brug af sociale medier. Opkaldslister fra store telefonselskaber som Verizon, ATT og Sprint indsamles for eksempel helt rutinemæssigt, ligesom trafikken hos internetgiganter som Apple, Microsoft, Google, Facebook, Skype, Yahoo, AOL, YouTube og PalTalk også overvåges og gemmes – på globalt plan.

Alt imens USA’s regering med præsident Barack Obama i spidsen har forsøgt at forklare og forsvare sig ved at forsikre, at den omfattende overvågning af selskabernes servere skam er fuld lovlig - samt at det rent faktisk har forhindret ny terror - stod en 29-årig amerikaner og tidligere CIA-ansat, Edward Snowden, i weekenden frem som kilden til de kontroversielle oplysninger om NSAs dataindsamling. Omstændighederne her er også en Blockbuster værdig. Således havde Edward Snowden pakket sit liv og de fortrolige dokumenter ned i en kuffert og taget flugten fra Hawaii til Hong Kong, hvorfra han blandt andet meddelte sig til omverden via et videolink. »Jeg har ingen intention om at skjule, hvem jeg er, fordi jeg ved, at jeg ikke har gjort noget forkert,« sagde Edward Snowden.

»Jeg har i sinde at bede om politisk asyl i et hvilket som helst land, der tror på ytringsfrihed og modarbejder den globale afskaffelse af privatlivets fred.«

Umiddelbart er det svært at se præcis, hvilket land der står parat til at tage imod den tidligere CIA-mand, som kan se frem til fængsel på livstid i USA. Mere end et årti efter Al Qaedas angreb på Washington og New York har han imidlertid sat fornyet fokus på prisen for den internationale terrorkamp, hvor kravet om personlig sikkerhed karambolerer med borgernes rettigheder og den personlige frihed. Det gælder også herhjemme, hvor al brug af telefoner og internet som del af en særlig dansk logningsbekendtgørelse registreres og gemmes i op til et år. Enorme mængder data, som også politikere på tværs af de politiske trosretninger efterhånden finder, er gået over gevind. Måske tiden er kommet til at spole filmen – nå, nej, noget af lovgivningen – tilbage.