Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fotograf: Jeg forsøger i det mindste at være et etisk menneske

Jeg ser mit kunstprojekt »Female Beauty – Nude in the public space« som en moderne version af Løgstrups etiske fordring.

22DEBPhotoexhibit-162645.jpg
Fotokunstner Mathilde Grafström fortryder ikke at have taget nogle meget omtalte nøgenbilleder ned fra sin kontroversielle udstilling, trods alt det besvær og de ekstra udgifter, der ville have været forbundet med det. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Er min nøgenmodel Ida Sørensen, modellen som fortrød sine billeder og begik selvtægt ved at male dem over med sort tusch, bare et stakkels offer for den kolde jura, og for min personlige ærgerrighed og udspekulerethed, som man kan se, at nogle debattører mener disse dage?

Og er mit projekt bare til, for at jeg kan promovere mig selv, tjene en masse penge og lave en fed og feteret karriere som fotokunstner og kendis, omgivet af TV-kameraer og kulturministre?

Lad os tale lidt om etik. I skolen i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, lærte vi, at Knud E. Løgstrup mente, at menneskelivet grunder sig på »den spontane livsytring«, altså: kærlighed, tillid, oprigtighed, medfølelse, naturlig skønhed, sympati for andre, dialog, sand tale osv. Disse livsytringer er grundlæggende kilden til alt det gode i livet og især alt det gode, som findes mennesker imellem. Og det er jeg faktisk enig i. »Den spontane livsytring« er en ualmindelig god idé.

Vi lærte videre, at vi mennesker også rummer andre, mere dunkle tendenser, hvorfor vi har en udfordring i livet, der må mødes med en etisk fordring, altså et krav til os selv og hinanden om at gøre det gode.

Den etiske fordring handler om at bekæmpe det, der er såre menneskeligt men mindre ønskværdigt i os, nemlig egoismen og alt det selviske, og fremhæve det, som er mere guddommeligt og uselvisk i os – nemlig netop alt det, som kommer af næstekærligheden.

Mit arbejde som kunstner stiller sig på den spontane livsytrings side. Mit ærinde er derfor at slås for alt det gode, altså netop for kærligheden, skønheden, medfølelsen, sandheden osv.

Mit kunstprojekt sigter kort fortalt til at hjælpe kvinder, som ikke får udviklet det fornødne selvværd, til at leve det gode og lykkelige liv. En negativ selvforståelse fører til en dårlig livsoplevelse. Så enkelt er det altså for mig.

Jeg har naturligvis også egoistiske motiver, som jeg gør, hvad jeg kan, for at holde i ørene, for at leve op til den etiske fordring. Jeg er ikke perfekt, slet ikke. Men i det mindste mener jeg, at jeg er etisk bevidst.

Jeg er kommet ud i en sørgelig konflikt med en af mine modeller, der, imens min udstilling »Female Beauty – Nude in the public space« blev produceret og stillet op, skiftede mening. Udstillingen er blevet til i kraft af en række sponsorater og donationer på mere end 100.000 kr. Pludselig kommer Ida og siger, at hun ikke længere ønsker at være på billederne. Hun havde måneder før skrevet til mig, at hun ikke brød sig stort om billederne, men at jeg kunne gøre, hvad jeg ville, da jeg jo havde ret til billederne.

Men nu krævede hun udstillingen med hendes billeder taget ned igen, lige som den blev åbnet. Jeg havde arbejdet tre år på at realisere den og kæmpet med politi og myndigheders censur. Og jeg havde allerede undladt at vise Ida nøgen i stort format og følte derved, at jeg allerede havde imødekommet hendes ønske om ikke at blive vist offentligt frem. Så ærligt talt opfattede jeg Idas krav som helt urimeligt.

Ida greb til selvtægt og malede billederne af hende selv over med sort tusch, og det blev rigtigt svært for mig. Jeg tilbød hende dog at mødes for at finde en mindelig løsning, men Ida gik i stedet et skridt videre: hun gik til advokat og krævede erstatning for tort af mig! Jeg var ved at få kaffen galt i halsen.

Det næste, der skete, var, at hendes advokat trådte advokaten frem på TV og sagde, at jeg havde bondefanget Ida! Så politianmeldte jeg hende for hærværket. Nu måtte dette nonsens stoppes.

Det var en svær beslutning at træffe, for jeg ønsker virkelig ikke at gøre Ida fortræd, og med det hærværk hun allerede har indrømmet at have begået, kan hun næppe undgå en straf. De sidste par dage har hun fortsat sine udtalelser til medierne, som, jeg synes, viser, at hun slet ikke har respekt for mig, for mit arbejde som kunstner, eller for den skriftlige aftale, vi har indgået. Det mest overraskende for mig er, at hun slet ikke fortryder det hærværk, som hun har begået mod min kunstudstilling. Hun virker næsten, som om hun er stolt af det.

Kommer Ida nu fra egoisme eller næstekærlighed, i det hun laver? Kan hun have ret, når hun siger, at det er hendes grundlæggende ret som menneske at bestemme, hvordan hun skal fremstilles offentligt – på trods af enhver skriftlig aftale? Kan det, trods al jura, være rigtigt, at hun overmaler og ødelægger min udstilling? Er Ida i denne situation vigtigere end alle verdens kvinder? Det tænker jeg meget over.

Ida havde allerede fra første dag indrømmet at have overtegnet mit værk med hundredvis af sorte tuschstreger, men siden er der kommet flere streger til, og der er også blevet skåret i mine billeder.

Medfølelse eller ej, så synes jeg ikke, at Ida skal lov til at ødelægge min kunstudstilling, som jeg har brugt tre år af mit liv på at skabe. At begå hærværk, at mangle respekt for andres arbejde og se stort på loven, der ligger til grund for vores fælles samfund, er da ikke etisk. Jeg har derfor bedt politiet om at undersøge, om Ida også står bag det nye hærværk.

Der er dog en ting jeg i dag bittert fortryder: Jeg skulle have taget Idas billeder ned, straks da hun bad mig om det. Dagbladet Informations leder pegede i går på, at man ikke kan anvende tvang i et projekt, der skal sætte kvinder fri. Det er helt sandt. En god pointe. Den er taget til efterretning. Jeg skulle have taget Idas billeder ned, trods alt det besvær og de ekstra udgifter, der var forbundet med det. Det var en fejl ikke at gøre det, netop fordi det kolliderer med selve mit projekts grundlæggende idé.

Undskyld at jeg ikke gjorde det, Ida. Det kunne have sparet os alle sammen for en masse besvær.