Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forsvinder white trash-fester og puttemiddage, fordi de forbydes?

Lad de unge feste, som unge fester. En morgen vågner de som voksne mennesker, der ikke længere har brug for at klæde sig ud som havneludere og sømænd eller white trash for at leve deres erotiske længsler ud og feste igennem.

»Da jeg begyndte på Øregård Gymnasium i sensommeren 1980, gik der kun en uge, før jeg sad hjemme på stentrappen i Virum og græd over, at det hele var så anderledes end min rare skolegang på den lille progressive Lyngby Private Skole,« skriver Kathrine Lilleør. Billede fra Dyrehaven, hvor unge fra gymnasier over hele København hvert år samles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

White trash, church camp og mexicanere er tre ud af adskillige temaer, som tutorerne på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet ikke længere må anvende til udklædningsfesterne. Årsagen er, at temaerne bryder med fakultetets værdier om diversitet og ikke-diskrimination.

Fester, der udtrykker stereotypiske holdninger til etnicitet, seksualitet eller religion kan ikke længere afholdes. Og fakultetet har da så evig ret. Det er lodret usympatisk, at velstillede fortrinsvis hvide jurastuderende eksempelvis skal komme til bal udklædt som hvid underklasse. Helt i forlængelse af, at det var, er og bliver frastødende, når deres forældre, som det længe har været smart nord for København, morer sig med at gå til havneluder/sømandsfester. For det gør man jo. Således bliver de meget omtalte puttemiddage for manges vedkommende da også huset og betalt af forældre, der ikke kan få øje på problemet.

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

Når Det Juridiske Fakultet forbyder krænkende temafester, gør de blot, hvad mange mener, at rektorerne på gymnasierne burde gøre: bandlyse den slags sammenkomster. Det lyder umiddelbart rigtigt. Men er det faktisk rigtigt at forbyde? Forsvinder den slags fester af den grund? Hvad skal straffen være, hvis de forekommer alligevel?

En personlig fortælling

Mens man tænker over det, tillad mig en personlig fortælling. Da jeg begyndte på Øregård Gymnasium i sensommeren 1980, gik der kun en uge, før jeg sad hjemme på stentrappen i Virum og græd over, at det hele var så anderledes end min rare skolegang på den lille progressive Lyngby Private Skole. Især måden, vi piger blev set på og talt om. Det hele handlede pludselig om, hvem af pigerne, der havde et rygte. Var let. Seksuelt.

Min far, der gik på drenge-kostskole, satte sig ved siden af mig på trappen og sagde følgende: Enten kalder de dig en feltmadras, eller også kalder de dig en isdronning. Uanset, hvad du i øvrigt gør med drengene eller ikke, vil du få et rygte. Det kan du ikke styre, så derfor skal du være ligeglad og gøre lige, hvad du vil.

Det stoppede tårerne. Siden har jeg gjort præcis, hvad jeg vil. Aldrig har jeg ladet et muligt rygte standse mig i noget som helst. Det var, er og bliver en personlig beslutning, og den har frisat mig. Måske var det den dag, jeg blev voksen, for det var et faderligt skub ud i, at jeg tog ansvar selv. Også som kvinde.

»Min far, der gik på drenge-kostskole, satte sig ved siden af mig på trappen og sagde følgende: Enten kalder de dig en feltmadras, eller også kalder de dig en isdronning. «


Det skal enhver ung. Enhver jurastuderende og gymnasieelev. Den unge skal lære at navigere i en verden af undertrykkelse og rygtedannelse, ellers bliver man ikke voksen. Koret af løftede pegefingre fra alt fra ministre og fakulteter over behjertede meningsdannere kan ikke forhindre, at virkeligheden skal de unge lære at forholde sig selvstændigt til. For at blive voksen er at foretage valg, der ikke absolut er rigtige, og som altid sidenhen kan kritiseres.

Tænk, hvor ville det være skønt, hvis en havneluder/sømands-fest ikke opnår stor nok opbakning, fordi de unge selv vælger ikke at komme. Tænk, hvor fint, hvis puttemiddagene bliver mindre sexistiske, fordi de unge selv siger fra. Tænk, hvor ofte vi voksne ødelægger den naturlige overgang fra ung til voksen, fordi vi tror, at vi med forbud kan få det bedste frem i de unge. Det virker lige modsat. Har altid gjort det.

Lad de unge feste, som unge fester. Og se! En morgen vågner de som voksne mennesker, der ikke længere har brug for at klæde sig ud som havneludere og sømænd eller white trash for at leve deres erotiske længsler ud og feste igennem.