Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forsvaret sikrer velfærden

Jesper K. Hansen: Det er meget muligt, at alt ånder fred og idyl, og at der er ro i vores del af verden, men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. Med nedskæringerne forrykker vi magtbalancen og lader andre tage over og lede verden. Vi er på vej ned ad en glidebane.

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, da Balkan gik op i flammer, en konflikt, der sagtens kunne have bredt sig til resten af Europa, hvis ikke USA med vestlige allierede havde blandet sig. Billedet her er fra Sarajevo tidligere på året, da 20-årsdagen for borgerkringens udbrud blev markeret med røde plastic-stole som symbol for dræbte børn. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For et par dage siden kunne vi i forbindelse med vedtagelsen af skattereformen høre statsminister Helle Thorning-Schmidt i live-tv fortælle, at forsvaret ikke leverer velfærd. Derfor kan der spares penge der, som så i stedet kan bruges på velfærd.

Det kan godt være, at den enkelte dansker ikke mærker forsvarets funktioner og opgaver i sin egen dagligdag. Jeg er sådan set også enig i, at forsvaret ikke leverer en velfærd som den, vi kan måle i sammenligning med sygehuse, plejehjem, daginstitutioner og folkeskoler. Det er den velfærd, statsministeren taler om. Den, som giver stemmer ved et folketingsvalg, og som derfor tiltrækker sig alle politikeres opmærksomhed og interesse.

Velfærden mærkes, når man kan blive behandlet hos lægen. Når der er plads i vuggestuen, og ens børn får undervisning i skolen. Derimod er forsvaret ikke nær så synlig i dagligdagen.

Men forsvaret er i høj grad med til at levere et bidrag, når det gælder velfærden. Forsvaret er med til at sikre det danske velfærdssamfund. Sikre, at der stadig er frihed og sikre en stabil platform til vores danske velfærdssamfund.

Det handler nemlig om magtbalance, og den er vi i den vestlige verden i særdeleshed ved at sætte over styr i disse trange tider. Når der skal spares på offentlige finanser, er det meget nærliggende at spare på forsvaret, da det jo ikke giver det helt store ramaskrig. Her følger ikke store avisoverskrifter om omsorgssvigt eller ventelister, og der er ikke demonstrationer med vrede forældre eller frustrerede pædagoger.

Nu er Danmark endda ved at trække sig ud af Afghanistan, så det ligger jo lige for. Jerntæppet faldt for mange år siden, og den kolde krig er i dag et begreb, som rummer mere støv end Mars. Vi lever jo i fred og fordragelighed, og alt er godt. Så hvad skal vi med en hær? Et flyvevåben? Et søværn?

Det betyder, at forsvaret i den vestlige del af verden forringes dag for dag, og at magtbalancen i verden i den grad forrykkes til fordel for lande uden den form for demokrati, frihed og velfærd, vi kender.

Så når politikerne vælger den lette løsning på de økonomiske trængsler, skal de huske på, at de samtidig gør vores sikkerhed mere skrøbelig, og samtidig gør det mindre attraktivt for vores samarbejdspartnere stadig at støtte lille Danmark. Der er nemlig ingen lette løsninger i den tid, vi lever i.

Og det er slet ikke en løsning at svække vores forsvar. Det vil nemlig på lang sigt, i den grad, forringe danskernes sikkerhed og direkte svække det velfærdssamfund, som statsministeren og folketingets politikere ellers taler så varmt om.

Forsvaret har altid stået for sikkerhed. Men efter de seneste udmeldinger om besparelser, forringes forsvarets betingelser i sådan en grad, at det kan være svært eller direkte umuligt i fremtiden at løse de opgaver, danske politikere stiller. Det siger sig selv, at en udhulning af budgettet med tre milliarder kroner, ca. 15 procent af det samlede forsvarsbudget, ikke efterfølgende giver samme mulighed for at levere sikkerhed til danskerne. Der vil jo nok være nogle, der ikke er helt enige i denne påstand, men mit indlæg er et udtryk for den frygt, jeg nærer for, at vi nu skærer for dybt og derved handlingslammer vores forsvar. Så må man nemlig hellere nedlægge det helt, i stedet for at bilde danskerne ind, at de i morgen kan nyde samme sikkerhed, som de kunne i går, for det er nemlig ikke korrekt.

Når jeg taler om magtbalance i den vestlige verden, taler jeg om den mekanisme, der har sikret vores velfærdssamfund op gennem tiden, den balance, der har gjort, at ingen turde angribe andre, fordi magtbalance skaber fred. Fred i verden. Den forrykker sig dag for dag, fordi den vestlige verden skærer ned på forsvarsudgifterne, mens andre lande, uden for den vestlige verden, forøger deres forsvarsudgifter. Derved ændres balancen, og det er ikke til den vestlige verdens fordel.

Det er meget muligt, at alt ånder fred og idyl, og at der er ro i vores del af verden, men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, da Balkan gik op i flammer, en konflikt, der sagtens kunne have bredt sig til resten af Europa, hvis ikke USA med vestlige allierede havde blandet sig. Det kunne vi dengang, og endda med stor succes, fordi vi havde styrken, overskuddet, og derved muligheden for at gøre en forskel.

Ved hele tiden at skære i militære kapaciteter forringer vi denne mulighed, den vil simpelthen ikke være til stede, og vi forrykker magtbalancen og lader andre tage over og lede verden. Vi er på vej ned ad en glidebane.

Så politikere, stop det! Danskerne kræver sikkerhed, selvom de ikke ser det ikke lige nu. Det er jer, vi har valgt, der også skal sikre, at vi i morgen har et trygt sted at leve, så vi kan få glæde af den velfærd, vi gennem tiden også har skabt.

Er det egyptiske forår blevet til en mild sommer, eller kan vi vente urolige efterårsstorme? Er Taliban en saga blot, bare fordi vi trækker os ud af Afghanistan? Ulmer det stadig på Balkan, og hvordan er det lige, det går i Syrien? For slet ikke at tale om Afrika.

Så Kære Statsminister, forsvaret leverer så sandelig velfærd, bare i en anden form. Skær ikke yderligere i denne form for velfærd. Det kan have fatale følger. Danskerne forventer sikkerhed og stabile forhold. Så vi kan følge vores børn i skole, få hjælp på sygehuset og besøge vores bedsteforældre til kaffe på plejehjemmet.