Det er med forsvaret og NATO-medlemskabet som med en brandforsikring. Den bliver ikke afmeldt, selv om det aldrig brænder, men tværtimod hele tiden regner. Men hvis der nu både er pyromaner i området, og klimaet går mod varmere tider, bliver forsikringen endnu mere nødvendig. Tillige bliver der behov for at kigge på det, der står med småt i policen, og så stiger præmien. Dybest set er det budskabet i forsvarskapitlet i ambassadør Peter Taksøe-Jensens ekspertudredning. Flere penge er simpelthen nødvendigt.

Derfor skal du interessere dig for dagens sikkerhedspolitiske rapport

At Danmark allerede får meget ud af de investerede kroner er tydeligt. Vi bokser fortsat i en højere vægtklasse, end vores størrelse berettiger, når det gælder dansk deltagelse i internationale operationer. Alligevel er der nye trusler, som kræver at vi kaster flere kroner i forsvaret. Det gælder f.eks. udsigt til cyber-krig, terrortrusler og behovet for at afhjælpe situationen i sammenbrudte stater, der producerer flygtninge og migranter. Vi har tillige en opgave i Arktis, hvor den smeltende is i sig selv giver mere sejlads og nye opgaver.

Her kommer smertensbarnet Rusland ind i billedet. Rusland skræmmer vidt og bredt vores baltiske naboer, Polen og senest Sverige. Forleden gav den russiske udenrigsminister Lavrov et interview. Bagtæppet for interviewet er. at de fire blå Allians-partier nu ønsker svensk Nato-medlemskab. Lavrov talte generelt om at, hvis »en militær infrastruktur nærmer sig Ruslands grænser, så vil vi naturligvis tage de nødvendige militærtekniske forholdsregler«. Det lyder jo ikke rart, og det er det heller ikke.

Med en række sabelhug har Danmark i procent af BNP knap halveret forsvarspengene siden koldkrigens afslutning. Sidste forlig ramte hårdt, bl.a. med strukturændringer der gjorde ondt. Måske derfor svarede statsministeren, da han modtog udredningen, at det første, der er brug for, er at standse faldet i forsvarsudgifterne. Alene dette vil koste penge, da forsvarsminister Peter Christensen ligesom andre årligt skal aflevere penge til Finansministeriets omprioriteringspulje.

Nu kommer der så med udredningen en lang ønskeseddel, som koster penge. Det bliver politisk svært, når et forlig skal nås næste år. Både den nuværende og den tidligere regering har måttet høre for Danmarks faldende bidrag uden at det har ændret noget. Såvel Anders Fogh Rasmussen som Jens Stoltenberg har fra deres NATO-poster udtalt, at Danmark bør bære sin del af den langsigtede målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Da Danmark bandt sig til det mål, var det socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt og Nicolai Wammen, der deltog. Mange andre end os fedter med pengene. Præsident Obama rejser rundt med budskabet om, at nu, nu, nu må europæerne altså bære mere af byrden i stedet for at lade USA betale ved kasse 1. Selv om det er en statslig kerneopgave med militær, politi og retsvæsen, og selv om mange bekymres i Europa, er det svært at mobilisere folkelig støtte til kolde kanoner over varme hænder.

NATO-topmødet i Warszawa til juli bliver stegende hedt, hvis alle fedtspiller med pengene i en situation, hvor Rusland skal bringes til at forstå, at alliancen mener det alvorligt. Taksøes udredning viser, at vi i tide bør kigge på forsikringspolicen, både det med småt og det med præmiens størrelse, for samlet er de penge givet godt ud.