Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forstå medietypernes mest udskældte modeord

Velkommen til mit borgerlingske-nyhedsbrev #33. I dag tager jeg fat på et modeord, som for mange medier tit bruger om sig selv. Uden helt at gide forklare, hvad det dækker over. Resultatet er, at mange danskere tror, ordet handler om noget med at hade Mette Frederiksen. Det gør det ikke. Men hvad betyder det så? Jeg gør hermed et ydmygt forsøg.

Magtkritik handler om meget andet end Mette Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg har magt.

Måske tænker du, at det var da en sjælden indrømmelse fra en chefredaktør, men jeg har nu aldrig haft problemer med at erkende det.

Jeg har magt. Internt på Berlingske har jeg magt: Jeg kan hyre og fyre folk, og til syvende og sidst er det mig, der står på mål for, hvad vi bringer. Eftersom jeg som ansvarshavende er den, der skal gå i fængsel, hvis vi skriver noget, der er tilstrækkeligt forkert.

Jeg har også magt udadtil, fordi det, Berlingske bringer af journalistik og kommentarer, naturligvis påvirker samfundsdebatten. Og til tider konkrete mennesker. Derfor har jeg med glæde brugt lidt tid på i de senere dage at diskutere Berlingskes dækning af Danske Banks hvidvasksag med især Søren Pind, som her i Berlingskes nyhedspodcast Pilestræde:

For selv om jeg ikke er enig med Pind i, at Berlingske nærmest har udstillet Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen som potentielt kriminel, og selv om alt, hvad vi har skrevet i den sag og om hans rolle i den, har været korrekt, så er det også korrekt, at Borgen til sidst mistede jobbet som bankens topchef på grund af hvidvasksagen. Det er en alvorlig konsekvens. Hvis ikke Berlingske havde afdækket de enorme hvidvaskproblemer i Danske Banks estiske filial, ville den konsekvens måske ikke være sket.

»Magtkritikken«

Når man har magt, må man derfor finde sig i kritik, også selv om man ikke er enig i den, hvilket bringer mig frem til dette borgerlingske-nyhedsbrevs tema: Det af mange medier og medietypers lidt skamridte begreb: Magtkritik.

Det bliver nemt en frase, når chefredaktører som mig eller andre spinatfugle med brystet skudt frem erklærer, at deres medie skam er magtkritisk. Ordet er blevet lidt et modeord, særligt efter coronaårene og minksagen, hvor der sandelig var noget magt at bedrive kritisk journalistik om.

Men den timing betyder også, at mange givetvis ikke helt er på det rene med, hvad magtkritik faktisk betyder og indebærer. Og at det er meget andet end at kritisere Mette Frederiksen for at have været en magtfuldkommen statsminister.

En grotesk historie om gæld

Line Keiluweit Nielsen skylder det offentlige under 300 kroner, men kan ikke få lov til at betale pengene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe.

I den forløbne weekend bragte Berlingske en artikel, som jeg med sindsro mener at kunne udråbe som vaskeægte magtkritik.

Den handler om en kvinde, Line Keiluweit Nielsen, som i en årrække har skyldt det offentlige et meget beskedent beløb. Senest opgjort til 241 kroner – inklusive tilskrevne renter.

Siden 2020 har Line Keiluweit Nielsen forsøgt at få lov til at betale pengene tilbage. Hun indbetalte også pengene til et angivet kontonummer, men to år senere viste det sig, at Gældsstyrelsen havde besluttet at sende pengene tilbage til hende, fordi hendes gældspost ikke er »inddrivelsesparat«, som det hed i et af de breve, hun fik fra styrelsen.

Line Keiluweit Nielsen har altså ikke kunnet få lov til at betale sin gæld til det offentlige, hvilket ellers burde være en menneskeret, som Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, skrev i denne leder.

Hvad værre er, i de to år siden hun troede, hun havde betalt sin gæld, men uden at indbetalingen var godkendt, har gælden – de 241 småkroner – været tæt på at spænde ben for både et huskøb og et bilkøb, som Line Keiluweit Nielsen og hendes kæreste gerne ville foretage.

For mig er det klar magtkritisk journalistik. Her er magten de myndigheder, der fastholder en borger i en gældsskruestik til trods for, at det drejer sig om et latterligt lille beløb. En åbenlyst urimelig situation at sætte et menneske i. En handlemåde som skal kritiseres. Med det formål at etablere en ny og bedre tilstand for borgere, der bare gerne vil af med deres klatgæld.

Magt findes – hvordan bruges den?

Magt er alt muligt andet end politisk magt. Det er forældrenes magt i familien, lærerens magt i klasseværelset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

Jeg nævnte her ét eksempel på magt. Men magt kommer jo i mange former. Den behøver hverken være politisk eller administrativ.

Magt findes overalt i samfundet. Og den er legitim, synes jeg, der slet ikke køber ind på de woke tirader mod enhver magtstruktur i den konkrete verden, vi lever i. Magt er i orden, fordi magt og autoritet også er med til at skabe orden i det, der ellers ville være kaos. Men den er kun i orden, hvis den kan gøres til genstand for relevant kritik. Ellers er magt alt for nem at misbruge.

Magt er imamens i parallelsamfundet. Magt er lærerens i klasseværelset. Magt er forældrenes i familien. Magt er politiets ved demonstrationen. Magt er lobbyistens ved kaffemødet med ministeren. Magt er den usynlige partistøttendes. Magt er mobberen i skolegården. Magt er psykologen ved briksen. Magt er vanvidsbilistens hærgen. Magt er forbrugerens til- og fravalg. Magt er shitstormen på sociale medier. Magt er svindlerens tyveri fra andre eller hackerens ødelæggelser.

Og magt er også dette nyhedsbrev, fordi jeg som chefredaktør på et stort medie har privilegeret adgang til offentligheden på et helt andet niveau end de fleste andre.

Magtkritik handler derfor om ret meget andet end Mette Frederiksen. Husk det. Og bedøm dit medie på dets evne til at anskue magt som en minkaflivning. Men også som meget andet end en minkaflivning.

Følg Berlingske AOKs guides

Jeg gør jo altid det i mine nyhedsbreve, at jeg lige gør opmærksom på noget af alt det andet gode, Berlingske har til dig – og som intet har med ugens hovedtema at gøre.

I dag vil jeg gerne gøre opmærksom på de guides til god kultur, som Berlingskes AOK-redaktion ugen igennem publicerer inden for redaktionens hovedområder: Gastronomi, litteratur, oplevelser, scene, skærm, arkitektur, kunst og musik.

AOKs guides er både informative, læseværdige – og lækre. Og de styres af redaktionens klogeste og mest indsigtsfulde fagmedarbejdere på områderne. Her er for eksempel litteraturredaktør Søren Jacobsen Damms bud på de ti bedste bøger, du skal læse lige nu.

God fornøjelse med kulturen.

Magt på vers

Nok indledte jeg med at slå fast, at magtkritik ikke bare handler om Mette Frederiksen, tværtimod.

Men lidt har det jo alligevel de sidste par år handlet om Mette Frederiksen, så derfor skal I denne torsdag ikke snydes for det danske vokalensemble Magts sommersang, fremført på den socialdemokratiske scene ved Folkemødet i Allinge i sommer.

På melodien til Søren Banjomus: Skille-dig-af-med-mink-ska-du… Værsgo’, Magt!