Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forskning er en investering – også i sparetider

Der er al mulig grund til at have en stærk Innovationsfond i Danmark. Den binder virksom- heder og den offentlige forskning sammen i projekter, der sigter mod vækst og beskæftigelse.

»Det er positivt, at regeringen vil prioritere midler i reserven til såkaldte strategiske vækstteknologier.« Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens forslag til finanslov for 2016 indeholder en række gode elementer, som vi gerne vil kvittere for. Vi er dog meget betænkelige ved besparelserne på uddannelses- og forskningsområdet. På forskningsområdet alene vil regeringen spare 1,4 mia. kr. Under finanskrisen, hvor mange virksomheder måtte spænde livremmen ind, holdt de fast i deres investeringer i forskning og udvikling. Det gjorde de, fordi man også i sparetider skal huske at investere i den udvikling, man jo senere skal leve af.

Viden er Danmarks vigtigste råstof, og store dele af den offentlige forskning har direkte betydning for virksomhedernes mulighed for at komme først med de nyeste produkter og løsninger. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark.

Regeringen har netop meldt ud, hvordan den vil fordele den såkaldte forskningsreserve på 671 mio. kr. Her lægges der op til at give midler til Innovationsfonden, demonstration og udvikling på energiområdet (EUDP), Markedsmodningsfonden og Fonden for Entreprenørskab. Vi støtter fuldt ud regeringens forslag til fordeling af reserven og håber, at de politiske partier vil tilslutte sig den.

Det er imidlertid bekymrende, at regeringen samlet set vil spare inden for den erhvervsrettede forskning, innovation og teknologi. Hvis regeringens forslag til fordeling af reserven bliver en realitet – hvad vi håber – betyder det stadig, at Innovationsfonden reduceres fra 1,6 mia. kr. i år til 1,47 mia. kr. Fondens nuværende aktiviteter blev endda tilbage i 2010 finansieret med 2,1 mia. kr.

I finanslovsforslaget er der – selv med midler fra reserven – samtidig lagt op til at reducere midler til demonstration og udvikling fra 375 mio. kr. i år til blot 165 mio. kr. i 2016 på energi-området (EUDP) og fra 81 mio. kr. til 30 mio. kr. på miljøområdet (MUDP). Markedsmodningsfonden reduceres fra 135 mio. kr. til 60 mio. kr., og regeringen vil samtidig mere end halvere bevillingen til Fonden for Entreprenørskab. Det er alle midler, der direkte sigter mod marked, vækst og beskæftigelse.

Vi støtter videreførelsen af universiteternes basismidler til forskning på 8,5 mia. kr. Basismidlerne sikrer den fri forskning i Danmark. Det er dog uholdbart at reducere de ordninger, der sikrer samarbejde med virksomheder og nyttiggørelse af forskningen, og som ansporer virksomhederne til selv at investere i forskningen.

I forvejen blev kun tre mia. kr. af globaliseringspuljen på 44 mia. kr. i perioden 2007-12 brugt på innovation. Læg hertil, at Danmark i dag er et af de lande i OECD, der med blot 14 pct. af det offentlige forskningsbudget bruger relativt færrest midler på teknisk forskning, som virksomhederne netop efterspørger. Med finanslovsforslaget vil den tekniske forskning blive nedbragt yderligere.

Der er al mulig grund til at have en stærk Innovationsfond i Danmark. Den binder virksomheder og den offentlige forskning sammen i projekter, der sigter mod vækst og beskæftigelse. Hver offentlig krone investeret følges af en privat krone. Samtidig er der store perspektiver i, hvordan fonden kan forstærke innovationskraften hos mindre virksomheder i hele Danmark.

Fonden har f.eks. investeret i et projekt, hvor Alfa Laval i Nakskov udvikler teknologi til rent vand sammen med Syddansk Universitet og DTU. Det sker i form af miljøvenlige membranfiltre, der udvikles på fabrikken på Vestlolland. Eller tag virksomheden GomSpace i Aalborg, der med Innovationsfondens støtte og i samarbejde med Aalborg Universitet har udviklet en satellit på størrelse med en mælkekarton, som flyver rundt i rummet.

Med et nyudviklet modul kan GomSpace effektivt kortlægge positionen for fly verden over og lægge ruter, der vil nedbringe flyenes forbrug af brændstof. Virksomheden har i dag eksport til 35 lande og skaber produktion og arbejdspladser i Nordjylland.

Det er derfor helt afgørende, at Innovationsfonden tilføres midler, så dens nuværende budget kan videreføres.

Det er positivt, at regeringen vil prioritere midler i reserven til såkaldte strategiske vækstteknologier. Det er midler, der kan bruges til at igangsætte nationale satsninger på forskning i produktion og udvikling af nye materialer.

Det er nødvendigt, hvis vi skal styrke væksten og jobskabelsen i de danske produktionsvirksomheder i hele Danmark. Produktionsvirksomhederne står i dag for over halvdelen af den private sektors produktivitetsvækst, forskning og udvikling samt eksport. Når det går godt for produktionsvirksomhederne, går det godt for Danmark.

Innovationsfonden er en stærk konstruktion og har den helt rigtige strategi for Danmark. Vi vil derfor opfordre Folketingets partier til at støtte regeringens forslag til fordeling af forskningsreserven. Men vi vil samtidig opfordre regeringen til at finde de nødvendige midler andre steder på finansloven til at fylde de betydelige huller ud, der ellers vil opstå i de erhvervsrettede ordninger – det gælder ikke mindst udvikling og demonstration på energi- og miljøområdet.

Forskning er en investering – også i sparetider.

Kommentaren er skrevet af Charlotte Rønhof, underdirektør, DI, Mikael Bay Hansen, sekretariatschef, Dansk Metal, og Carsten Eckhart Thomsen, formand for Ingeniørforeningens Forsknings- og Uddannelsesudvalg