Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forskning er en investering i fremtiden

Charlotte Rønhof, Underdirektør i DI og Mette Fjord Sørensen, Uddannelses- og forsknings- politisk chef i Dansk Erhverv Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I Berlingske tirsdag forsvarer Venstres finansordfører Jacob Jensen og erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen regeringens besparelse på forskning på 1,4 mia. kr. De afviser kritik fra bl.a. DI og Dansk Erhverv under henvisning til, at Danmark ligger i top 3 over OECD-lande, der investerer mest i forskning.

Lad os først slå fast: Vi har stor forståelse for, at regeringen holder igen med de offentlige udgifter. Der er heller ikke nogen tvivl om, at der fortsat er et tydeligt behov for at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at fjerne de skatter og afgifter, som hæmmer os mest.

Men for virksomhederne i DI og Dansk Erhverv har det alle dage været afgørende, at vi også styrker Danmarks konkurrenceevne ved blandt andet at prioritere de offentlige udgifter på de områder, der gør Danmark stærkere. Det gælder ikke mindst forskning og uddannelse, som er afgørende konkurrenceparametre for danske virksomheder. Ny viden og samspil med den offentlige forskning er kilde til nye produkter, processer og services i virksomhederne. Det skaber vækst og job i Danmark – og er med til at finansiere skoler, hospitaler og anden velfærd.

Af samme årsag investeres der verden over massivt i forskning og innovation. Som ordførerne skriver, er Danmark nr. 3 i OECD. Men dansk erhvervsliv konkurrerer ikke mod amerikanske ørkenområder eller fjerne egne i det vestlige Kina. Vores konkurrenter er velstående regioner som Californien, Maryland, Beijing og Baden-Württemberg, hvor forskningsinvesteringerne ligger på fem-seks pct. af BNP. Sammenlignet med andre vidensregioner ligger Danmark på en 24. plads.

Det er positivt, at basisfinansiering af universiteterne, fri forskning og grundforskning fastholder en samlet finansiering på cirka ti mia. kr. i 2016. Men vi har også behov for de erhvervsrettede fonde og råd, der rækker ud mod virksomhederne. Regeringens besparelse på 1,4 mia. kr. rammer netop især de erhvervsrettede forskningsfonde, der udgør en vigtig bro mellem den offentlige forskning og virksomhederne. Herunder de mindre virksomheder, der ofte ikke har en egen forskningsafdeling.

Det ville kort og godt være langt bedre for Danmarks vækst og velstand, hvis besparelserne hentes andre steder. F.eks. kunne politikerne fjerne det ekstra sjette SU-år. Det ville tilmed give studerende et sundt incitament til at komme hurtigt igennem uddannelsen.