Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
262 forskere har i et åbent brev forklaret, at de bliver chikaneret og mistænkeliggjort. Baggrunden er den skarpe offentlige kritik af den udbredte forskeraktivisme i visse forskningsmiljøer, som kulminerede med, at et bredt flertal i Folketinget udtrykte deres forventning om, »at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer … at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.«




