Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Formynderi klædt ud som omsorg

»Friheden og mangfoldigheden er under pres, og det er skræmmende at tænke på, hvornår de mange sociale ingeniører – politikere, embedsmænd og eksperter – mon bliver tilfredse? Skal samtlige borgere have et BMI mellem 20 og 25? Må ingen nogensinde mere nyde følelsen af røg i lungerne? Må intet barn på noget tidspunkt få en pålægschokolademad med i skole?«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Problem: 15 gymnasieelever endte forrige weekend på hospitalet med alkoholforgiftning efter umådeholdent druk til en gigantisk fest i Dyrehaven nord for København. Løsning: Forbyd al indtagelse af alkohol i det offentlige rum.

Det var i hvert fald det bud på en løsning, som adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra RUC præsenterede i sidste uge her i avisen. Det lyder som en skør overreaktion, og det er det da også. Men det er desværre mere end det. Det er også det nyeste eksempel i en efterhånden lang række af formynderiske og ensrettende forslag, som alle er skåret over samme læst: Hvis nogle få borgere har et problem, skal alle borgere have deres frihed begrænset.

Vi har for nylig set SF foreslå statsbetalt morgenmad til alle i folkeskolen, fordi nogle få børn ikke får morgenmad hjemmefra. I stedet for blot at hjælpe de børn, det drejer sig om, skal samtlige børn underlægges en ordning, som ganske vist er frivillig, men som jo uvægerligt vil tage tid og ressourcer fra andre ting. Da pædagogernes fagforening, BUPL, tidligere på året foreslog at genindføre offentlig madordning i alle daginstitutioner, var ideen derimod at gøre ordningen tvungen: Samtlige børn i kongeriget skal spise den samme mad til frokost, fordi nogle få børn bliver sendt af sted med mælkesnitter og chokolademadder i madkassen.

Og sådan står eksemplerne i kø: Københavns Kommune har indført obligatorisk motion for alle SOSU-assistenter, fordi nogle ville have gavn af at komme i bedre form. En børnehave i Sverige er holdt op med at vise Alfons Åberg-film for børnene, fordi et enkelt barn havde fået mareridt. Alternativet vil forbyde os alle sammen at smøre en Nutella-mad, fordi nogle borgere har brug for at blive sundere. Politikere fra flere partier har talt for at forbyde salg af fadøl til fodboldkampe og koncerter, fordi nogle få tilskuere har problemer med at styre indtaget. Og vi har helt vænnet os til, at kommunens sundhedsplejerske banker på døren hos samtlige familier med spædbørn, selvom kun ganske få har problemer med at klare forældrerollen.

Tendensen er ikke kun bekymrende, fordi man spilder skattekroner på at hjælpe mennesker, som overhovedet ikke har brug for at blive hjulpet. Nej, værre er det, at de mange forbud og obligatoriske ordninger ensretter samfundet, fratager borgernes deres personlige ansvar og indsnævrer normalitetsbegrebet. Skal man ikke have lov til at være SOSU-assistent og overvægtig? Skal forældre ikke selv kunne bestemme, hvad deres børn putter i munden? Skal jeg ikke kunne sidde en varm sommerdag med fødderne i strandkanten og drikke et glas kold rosé?

Friheden og mangfoldigheden er under pres, og det er skræmmende at tænke på, hvornår de mange sociale ingeniører – politikere, embedsmænd og eksperter – mon bliver tilfredse? Skal samtlige borgere have et BMI mellem 20 og 25? Må ingen nogensinde mere nyde følelsen af røg i lungerne? Må intet barn på noget tidspunkt få en pålægschokolademad med i skole?

Ægte omsorg for mennesker, som har brug for hjælp, er ædelt. Formynderi klædt ud som omsorg er farligt.