Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Formidling af forskning til det danske samfund svækkes

Det stærke fokus på internationale tidsskrifter gør det svært for danske forskere at skrive lærebøger og formidle forskningen til samfundet. Forskere skal i dag levere et vist antal publiceringspoint, hvilket styres ganske detaljeret gennem »den bibliometriske forskningsindikator« (BFI). Her rangordnes tusindvis af tidsskrifter og forlag, og højt rangerede internationale tidsskrifter udløser mange point.

Når universiteter og forskningsråd lægger vægt på, at forskningen publiceres i internationale tidsskrifter af høj kvalitet, sker det ikke uden grund. BFI-systemet belønner dem økonomisk i forhold til, hvor godt de lykkes på dette parameter, og det er praktisk talt det eneste parameter. Der er ikke tilsvarende belønningssystemer for formidling til det omkringliggende samfund eller i deciderede lærebøger. Forskning, der i særlig grad undersøger danske kultur- og samfundsforhold, har med denne model fået sværere ved at opnå anerkendelse.

En væsentlig del af forskningens samfundsmæssige betydning, dens impact på nydansk, er af den grund under pres. Efterhånden som BFI-systemet fylder mere og bestyres mere hårdhændet, er det derfor blevet tydeligt for os, at vi i Danmark står med et voksende problem. Den entydige fokusering på internationale artikler skaber problemer for varetagelsen af en række andre opgaver, som samfundet og uddannelsesinstitutionerne selv har stor gavn af. Det er på tide, at politikere og universiteter tager ansvar for, at forskere og universiteter kan prioritere at skrive og understøtte bøger af høj faglig kvalitet til brug i undervisning, i samfundsliv og i virksomheder.

Tradition undermineres

I Danmark og de øvrige nordiske lande har vi inden for humaniora og samfundsvidenskaberne været begunstiget af en særlig tradition, der muliggjorde en tættere forbindelse mellem forskning og undervisning. Det er en tradition, som virkelig giver mening til idealet om forskningsbaseret undervisning, men det er også en tradition, BFI-systemet underminerer.

Tidligere var det muligt at publicere bøger, som byggede på aktuel forskning og samtidig var formidlet på en måde, så de kunne indgå i undervisningen på videregående uddannelser og i nogle tilfælde også kunne læses af en bredere offentlighed. Vi har med andre ord ikke samme tradition for det skarpe skel, man finder i den angelsaksiske verden mellem textbooks til brug i undervisning og research monographs, som er målrettet forskningsmiljøet.

Fordelene ved dette har bl.a. været, at der inden for små sprogområder hermed var en økonomisk mulighed for udgivelser på nationalsprog, ligesom forskningen på en mere direkte måde kunne omsættes i undervisningen og i nogle tilfælde også nå længere ud og få impact i professionelle miljøer, fx offentlige forvaltninger, kulturinstitutioner og private virksomheder.

En sådan blanding af forskning og undervisning har ikke rigtig nogen gang på jord i BFI-systemet. Med få undtagelser skelnes grundlæggende mellem forskning, der giver point, og al anden publicering som giver 0 point.

I kraft af vores mangeårige erfaring med redaktion og publicering af såvel forskning som undervisningsmateriale samt blandinger heraf er det vores klare indtryk, at den manglende anerkendelse af undervisningsbøger og formidling til en større offentlighed er begyndt at sætte sine spor. Ikke mindst blandt yngre forskere, som ønsker at gøre karriere og på et eller andet tidspunkt at opnå en fastansættelse, opfattes det som et minus i karakterbogen, hvis de har brugt tid på at skrive et kapitel til en lærebog eller på anden vis formidlet deres resultater til det danske samfund.

To fag med særlige udfordringer

Vi oplever også, at der er nogle særlige udfordringer vedrørende sprog og publiceringskanal for humaniora og samfundsvidenskab. De eksisterende BFI-regler passer bedre til naturvidenskabelig forskning, der med enkelte undtagelser drejer sig om forhold, som ikke varierer i forhold til nationale og kulturelle sammenhænge. Den markante privilegering af engelsk gør det vanskeligt at publicere ikke bare på dansk, men også på andre sprog.

International publicering er en indlysende nødvendighed i forskningen, men den kan ikke stå alene. Når andre kerneopgaver på universiteterne ikke får en tilsvarende grad af formaliseret anerkendelse i forbindelse med publicering, tipper balancen mellem opgaverne, og vi ser forskningsråd, institutledere og forskere rette ind efter det parameter, som giver den største grad af anerkendelse.

Det bør der rettes op på, så omsætningen af forskning i fx lærebøger og andre udgivelser til gavn for det danske samfund får større prioritet fremover.

Stig Hjarvard er professor ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet. Henrik Schjerning er redaktionschef på Forlaget Samfundslitteratur.