Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forklædt som menneskerettigheder

Gerald Steinberg og Karoline Henriques: Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, fremlægger i sit indlæg »Krigstrætte NGOer«, (16/9), ikke beviser for, hvordan en organisation som Folkekirkens Nødhjælp støtter eller har bidraget til fred og forsoning.

Derudover tilbageviser han ikke de centrale pointer fremlagt i kronikken »EU hindrer fred i Mellemøsten« (14.09). I stedet for »DANIDA« stod der, at »Folkekirkens Nødhjælp« støtter NGO Development Center. Det var en oversættelsesfejl fra vores side.

Stubkjær skriver, at Folkekirkens Nødhjælp »aldrig har støttet en boykot af Israel«.

Men i den officielle evaluering af NGOen BADIL, foretaget af irske Trocaire og Folkekirkens Nødhjælp (udgivet i november 2009), står der at »Folkekirkens Nødhjælp anser ikke boykot [af Israel] for at være moralsk forkert, men mener ikke at en generel boykot vil være effektiv« (s.22, vores oversættelse). Det var i 2006.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælps nuværende liste over samarbejdspartnere støtter Folkekirkens Nødhjælp stadig BADIL og YMCA i Østjerusalem (den Palæstinensiske KFUK). Begge NGOer er aktive i boykotkampagner vendt ikke bare mod varer fra Vestbredden, men også mod produkter der stammer fra områder indenfor 1967-linien samt mod israelske universiteter.

Udover at Folkekirkens Nødhjælps partner BADIL opfordrer til boykot publicerer de også antisemitisk materiale:Et af NGOs seneste projekter var således en plakatkonkurrence, hvor en voldsomt antisemitisk tegning fik 2. præmie og blev belønnet med en pengepræmie. 

Folkekirkens Nødhjælp har erklæret, at de ikke har ydet bistand til dette projekt. Men dette er netop det foruroligende faktum: Grupper som BADIL påkalder sig status som menneskerettighedsorganisationer, og som sådan modtager de økonomisk støtte. Når de så undersøges grundigere, viser de sig at stå bag politiske projekter, hvis retorik og indhold intensiverer konflikten i Mellemøsten.

Derfor er pointen, som NGO Monitor fremlægger, ikke – sådan som Stubkjær indikerer – at NGOer i Israel ikke skulle have ret til at kritiserer staten og dens politik. Israel er et demokrati, og derfor har alle og enhver ret til at kritisere alle andre. Både som enkeltpersoner og som NGOer. Er man bekendt med israelske samfundsforhold, ved man også, at denne ret på daglig basis benyttes af alle dele af det politiske spektrum.

Derimod er pointen, at nogle NGOer i stedet for at arbejde for menneskerettigheder og sameksistens advokerer for eksempelvis boykotkampagner. Og at disse aktiviteter støttes af den danske stat både via Danida og Folkekirkens Nødhjælp. Hvordan dette skulle hjælpe med at skabe fred mellem israelere og palæstinensere er netop det spørgsmål, som HS undlader at besvare.

NGO Monitors hjemmeside