Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forhud er ikke en sygdom

»Det er ikke et krav for jødisk identitet, at en dreng er omskåret. Men det ortodokse jødiske miljø vil godt have det til at se sådan ud.«

Mikael Aktor Fold sammen
Læs mere

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark (tidligere Mosaisk Troessamfund), Dan Rosenberg Asmussen, kommenterede i Berlingske 26. juli det faktum, at langt størstedelen af den danske befolkning ønsker en mindstealder for drengeomskæring.

Denne holdning er i god overensstemmelse med al etik på børne- og sundhedsområdet: Børn skal ikke opereres for noget, de ikke fejler. Forhuden er nemlig ikke en sygdom.

Tværtimod er den en ikke overflødig del af de mandlige kønsorganer, der ikke kan gendannes, når først den er opereret bort. Det samme gælder bortopereret væv ved nogle typer af kosmetiske operationer, og Dan Rosenberg slutter derfor, at hvis kosmetiske operationer på børn er tilladt, så er det en urimelig diskrimination af forældre fra omskæringskulturer at forbyde drengeomskæring.

Problemet er bare, at præmissen er usand. Kosmetiske operationer på børn under 18 år er ikke tilladt i Danmark. Sundhedsstyrelsen har givet følgende begrundelse: »Den endelige vækst er tidligst færdig i 18-20 års alderen, og mange af behandlingerne kan ikke gøres om, hvis man skulle fortryde«.

Det er en rimelig begrundelse, som burde være endnu mere relevant i forhold til en operation på spædbørns kønsorganer, hvis funktion ikke er udviklet før efter puberteten, og som jo heller ikke kan »gøres om«. Først når drengen har nået seksuel modenhed, er han selv klar over, hvad omskæring vil indebære.

På det tidspunkt betragtes han også i loven som et individ, hvis egne ønsker skal respekteres. Det er kun fair, at Danmark giver alle drenge den mulighed – at være respekteret – ved at udsætte omskæring til de unge selv kan tage informeret stilling.

Dan Rosenberg Asmussen mener, at »omskæringen har stor betydning for barnets tilknytning til den jødiske kultur, sin familie og religionen«. Det gælder måske den ortodokse del af det jødiske miljø, som han repræsenterer, men ikke for mange af os fra sekulære jødiske familier. Det er ikke et krav for jødisk identitet, at en dreng er omskåret. Men det ortodokse jødiske miljø vil godt have det til at se sådan ud, blandt andet ved at udelukke de jødiske drenge der ikke er omskåret – dem er der faktisk en del af – fra at gennemgå den jødiske Bar Mitzva i synagogen, altså det jødiske ungdomsritual der svarer lidt til den kristne konfirmation.

På den måde søger man at forhindre en proces, der allerede er i gang inden for det jødiske miljø, hvor det betragtes som gradvis mere indlysende, at omskæring er et forældet ritual.

Dan Rosenberg Asmussen hævder også, at Danmarks regering har accepteret en anbefaling fra FNs Menneskerettighedsråd om ikke at indføre et forbud mod eller en aldersgrænse for drengeomskæring. Men det har Danmarks regering ikke. Den har accepteret en sådan henstilling fra Egypten, et land der ikke ligefrem er verdenskendt for respekt for børns menneskerettigheder.

Det er sket i den FN-arbejdsgruppe, hvor alle medlemslande kan diskutere menneskerettighedssituationen i det land, der står for tur for et menneskerettighedstjek. Den danske accept er blot en tilkendegivelse af, at Danmark i forvejen ikke har lovgivet mod drengeomskæring, men som udenrigsminister Kristian Jensen (V) har udtalt siden i sit svar til et spørgsmål stillet af Mette Gjerskov (S) i Udenrigsudvalget: »Det betyder naturligvis ikke, at Danmark ikke fremover kan vælge at indtage et andet standpunkt«.

Nej, selvfølgelig ikke. Det er jo hverken Sundheds- eller Udenrigsministeriet, der lovgiver i Danmark. Det gør udelukkende Folketinget, som ikke har været involveret i regeringens svar til Egypten.