Forfejlet krisepolitik har skadet Danmark permanent

Finanskrisen har kostet danskerne 90 mia. kr. i 2018. Tager vi ikke ved lære af sidste krise, vil fremtidige kriser blive endnu dyrere for borgerne.

Finanskrisen har gjort alle mere forsigtige. Virksomhederne har investeret for lidt, og forbrugerne har holdt igen. For hver krone, vi tjener, forbruger vi markant mindre i dag end i 80erne, 90erne og 00erne. Erik Refner

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er ti år siden, Lehman Brothers krakkede. Den krise, der fulgte, har ændret vores økonomi – måske for altid. Før krisen var det ellers den konventionelle visdom blandt økonomer, at økonomiske tilbageslag var midlertidige, og at bruttonationalproduktet (BNP) samt forbrugeres og virksomheders adfærd med tiden ville rette sig op igen. Det er ikke tilfældet denne gang.