Manden har jo ret! Jeg tænker på den tidligere udviklingsminister og klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, som i en periode også var næstformand i den radikale folketingsgruppe, som har dybe rødder i dansk folkestyre med både en far og en farfar, der var radikale koryfæer, og som (desværre) nu forlader politik – og jeg tænker ikke mindst på hans afskedssalut.

Ifølge yngste Helveg er dansk politik i en »forfærdelig forfatning«, og han nævner tre konkrete eksempler: Regeringens nedprioritering af klimapolitikken, opgivelsen af fredningen af Store Åmose og »smykketyveriet« (altså det, at myndighederne nu kan beslaglægge asylansøgeres smykker).

Det er alle tre gode grunde til, at Helveg burde være blevet i dansk politik, ligesom jeg vil savne den helveg’ske røst, når der tales om vort forhold til EU, besparelser på udviklingsbistand og underminering af al planlovgivning.

Men jeg vil måske endnu mere savne familien Helvegs holdning til folkestyret, respekt for det parlamentariske liv, en ordentlig lovgivningsproces, meningsfulde høringer osv. Storebror Morten kan fortsætte kampen i Europa-Parlamentet, men der har aldrig været mere brug for den i dansk politik end netop nu.

De aktuelle sager om boligydelsen til pensionister og fondsbeskatningen - og kommende sager om f.eks. en planlovsliberalisering, hvis den også skal gennemføres uden ordentlig konsekvensvurdering tilsiger omtanke og en grundig debat mellem alle aktører på den politiske scene om den fremtidige beslutningsproces.

Som det foregår i dag, forstår man sådan set godt, at vælgerne ikke følger folketingsflertallets anbefalinger (folkeafstemningen om retsforbeholdene), at skatteborgerne ikke har tillid til skatteberegningen, at vi i interesseorganisationerne ryster på hovedet af konkrete politiske udspil, og at medierne fokuserer mere på (fejl i) processen end på indhold og konsekvens.

Måske kan det ikke være anderledes, når man gang på gang byder myndigheder at spare efter grønthøstermetoden, fusionere, udflytte, omlægge afrapportering og i øvrigt lade være med at komme med yderligere konsekvensvurderinger, hvis de sætter spørgsmålstegn ved regeringens hensigter. Og det er bestemt ikke blevet bedre med den nye regering, tværtimod!

Tænk, hvis en minister en dag sagde, at han eller hun – i overensstemmelse med sit partis ideologiske ståsted og program – ville ønske, at man kunne »X«. Derpå nedsætte en kommission til at undersøge de lovgivningsmæssige muligheder, komme med også alternative forslag og forhøre sig hos berørte parter om konsekvenserne, hvorefter der blev fremsat et konkret forslag til 1. behandling, til reel høring og fordomsfrie forhandlinger i Folketingets udvalg, seriøs behandling af ændringsforslag og endelig vedtagelse i Folketinget.

Og tænk, hvis det hele foregik uden indblanding af spindoktorer, som forpester den politiske beslutningsproces med strategi og taktik frem for indhold og resultater – og uden det til enhver tid tilstedeværende og stressende TV2 News udenfor forhandlingslokalet…

Helveg’erne kan måske undvære dansk politik, men dansk politik bliver fattigere uden deres slags!