Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forbudseksperterne

Tom Jensen: I debatten om eksperter og politikere og politiserende eksperter er et enkelt aspekt underbelyst. Nemlig det faktum, at de såkaldte eksperter og forskere ofte er politikernes største inspirationskilder, når det handler om at få ideer til nye forbud, restriktioner, påbud og lovgivning, der griber direkte ind i danskernes hverdag.

Tom Jensen, Chefredaktør. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er gang på gang eksperterne, som ruller krav om, at »der må lovgivning til«, ud, når et emne kommer op i medierne. Og vupti! Ofte går der ikke meget mere end et splitsekund, før en eller flere politikere er hoppet på galejen og kræver nye regler og love om en given sag.

Et aktuelt eksempel på eksperternes uendelige fascination af flere love som løsning på alle tænkelige problemer i dette samfund er kønsforsker Karen Sjørup fra RUC. Som led i et tema om barnets første sygedag på fagbevægelsens nyhedssite avisen.dk gør Karen Sjørup sig således til talskvinde for, at der fra lovgivningsmæssigt hold skal etableres en pulje, så mor og far tvinges til at tage præcis lige mange sygedage. Det sker som reaktion på en undersøgelse, der ikke overraskende viser, at mødre tager flere sygedage hjemme hos de feberramte små end fædre. Den situation kan man jo begræde. Man kunne også parkere det under de absolut mindre problemer i samfundet. Men uanset hvad er det afgørende her, at Karen Sjørup nærmest pr. automatik griber til tvangsforanstaltninger som løsning på et spørgsmål, der helt evident bør tackles i privatsfæren derhjemme – mellem mor og far. Tænk blot på konsekvenserne af en centralt fastsat kvote på dette område – hvis nu f.eks. far har brugt sin kvote, men er den, der ved næste barns sygedag har muligheden for at blive hjemme, fordi mor er på rejse. Hvad gør man så? Lader ungen ligge alene hjemme – eller bryder loven?

Eksemplet ville blot være kuriøst, hvis det var enestående. Men det er det ikke. Da den borgerlige regering således for nogle år siden nedsatte en forebyggelseskommission bestående af blandt andre eksperter i sundhed og ernæring, var svaret et omfattende katalog af forslag om restriktioner og begrænsninger af borgernes personlige frihed – hvoraf en hel del forslag nu er gennemført eller på vej til at blive det. Andre ernæringseksperter har foreslået et forbud mod slik i det offentlige rum. Andre igen, at man på sigt burde overveje at forbyde brændeovne. Fortsæt selv listen – den er nem at gøre længere.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen indledte i sin tid sin første regeringsperiode med et opsigtsvækkende opgør mod de såkaldte »smagsdommere«, der ifølge Fogh dominerede den offentlige debat. Den nuværende diskussion handler om eksperter, der i virkeligheden i ly af deres ekspert-rolle politiserer voldsomt – og alligevel dårligt tåler at blive modsagt. Men en tredje vinkel på ekspertvældet kunne være den forbudssymbiose, der eksisterer mellem eksperterne og politikerne. Det nemmeste i verden for en ekspert er at kræve et forbud, når han eller hun udtaler sig i offentligheden om et samfundsproblem. Lige så nemt er det for politikerne at gribe forbudskravet i luften – og gennemføre det ved lov. Her kunne der være grund til et opgør med eksperttyranniet, som virkelig ville gøre en konkret forskel for danskerne.