Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forbud mod omskæring er ligestilling

Ingen anfægter, at uanset hvor meget kvindeomskæring gøres i den bedste mening og måske endda vil blive værdsat af den omskårne selv – så er det naturligvis et valg, som forældrene ikke kan træffe på et barns vegne. Derfor skal man gøre det helt oplagte og enkelt og udramatisk give drenge- og pigebørn præcis samme juridiske beskyttelse af kroppen

Mikkel Andersson: »Naturligvis bør piger og drenge have præcis samme ret til ikke at få fjernet ydre kønsorganer uden samtykke og lægefaglig årsag. Ofte oplever man, at forsvarene af forældres ret til omskæring af drengebørn geråder ud i forklaringer, om hvorfor det er utrolig forståeligt, at det er ulovligt at skære dele af pigers køn, mens det til gengæld er en gudsgiven ret (i enten bogstavelig eller overført forstand) at skære dele af drenges genetalier.«
Læs mere
Fold sammen

Så er vi nok engang kommet til den tid på året, hvor omskæringsdebatten blusser op. Det er ikke ligefrem et opløftende emne, men det er ikke desto mindre fint, det sker.

Debattens tilbagevenden sikrer nemlig, at Danmark med gradvist stadig større skridt nærmer sig den dag, hvor Danmark indfører ligestilling i forhold til drenge- og pigebørns ret til noget så basalt som retten til at bestemme over egen krop.

Det kræver faktisk blot, at lovgiverne fjerner ordet »kvindelige« fra straffelovens paragraf 245a – omskæringsparagraffen – der lyder: »Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.«

Naturligvis bør piger og drenge have præcis samme ret til ikke at få fjernet ydre kønsorganer uden samtykke og lægefaglig årsag.

Ofte oplever man, at forsvarene af forældres ret til omskæring af drengebørn geråder ud i forklaringer, om hvorfor det er utrolig forståeligt, at det er ulovligt at skære dele af pigers køn, mens det til gengæld er en gudsgiven ret (i enten bogstavelig eller overført forstand)at skære dele af drenges genetalier. En forældrefrihed,som endelig ikke må indskrænkes, må man forstå.

Men når – ofte kvinder – foretager kvindelig omskæring rundt omkring er det selvfølgelig også oprigtigt meningsfuldt for dem og gjort i bedste mening. Ganske som den mandlige omskæring er for jøder og muslimer. Mandlig omskæring udføres også typisk af folk – oftest mænd - der selv har fået gjort det, og som opfatter det som både nødvendigt, harmløst og af ekstremt stor identitetsbærende værdi.

Analogien er en til en.

Flere forsvarere af omskæring af drengbørn vil så hævde, at kvindelig omskæring er langt mere brutal. Men det er baseret på en ofte falsk analogi, hvor man sammenligner de mest brutale former for kvindelig omskæring, typisk den såkaldt infibulation, med de mest »milde« og mindst risikable mandlige.

Men hvis man eksempelvis sammenligneren rituel drengeomskæring i Sydafrika foretaget under relativt primitive forhold (her døde 32 drenge alene i sommeren 2015) med en omskæring af piger på et malaysisk privathospital, hvor man udelukkende skærer i klitoris’ »forhud« i et relativt begrænset omfang og under sterile forhold, ser sammenligningen nogetanderledes ud. Men det gør ingen, for alle anerkender indlysende og heldigvis, at kvindelig omskæring er uacceptabel lige meget hvad.

Ingen anfægter, at uanset hvor meget kvindeomskæring gøres i den bedste mening og måske endda vil blive værdsat af den omskårne selv – som tilfældet sikkert har været for millioner, som har videreført skikken – så er det naturligvis et valg, som forældrene ikke kan træffe på et barns vegne.

Derfor skal man gøre det helt oplagte og ganske enkelt og udramatisk give drenge- og pigebørn præcis samme juridiske beskyttelse af kroppen,indtil de selv kan tage stilling.

Sværere er det faktisk ikke.