Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forbe­redende Grund­uddannelse – en hemmelig politisk sejr?

»Disse unge har nu fået en samlet politisk platform i en aftale, der trods enkelte torne fremstår stærk.«
Læs mere
Fold sammen

Fredag før efterårsferien indgik regeringen med SF, S og R et forlig om den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Få i den store offentlighed kendte baggrunden, og få noterede sig en ny politisk samling om et komplekst område. De unge i uddannelsesmæssigt knæ fik sig en forligskreds. Mens landsdækkende medier formår at begå ledere, når der afskediges en balletdanser på Det Kgl. Teater, var der relativt stille i lederkollegierne, da FGUen blev bragt i hus.

FGU handler om de unge, der har vanskeligt ved at få sig en ungdomsuddannelse, og som bevæger sig i randzoner af arbejdsmarkedet. Mange møder store vanskeligheder i livet i det hele taget og har gjort det så længe, de kan huske. De udgør de 20 pct. af en ungdomsårgang, der syv år efter grundskolens afslutning ikke har fået sig en uddannelse. Mange har til gengæld løbet spidsrod mellem initiativer og tiltag, nationalt og kommunalt, mellem stribevis af sagsbehandlere og eksperter. Meget er gjort godt til gavn og glæde for de unge – ikke mindst på produktionsskoler og VUC, men indsatserne har overordnet manglet fokus og sammenhæng og ikke mindst savnet forankring i en gennemtænkt, fælles politisk vilje. Med stigende krav til de unge samt et mere og mere krævende arbejdsmarked er behovet for fælles handling ikke blevet mindre.

Disse unge har nu fået en samlet politisk platform i en aftale, der trods enkelte torne fremstår stærk. Nogen uhildet iagttager er jeg næppe, idet jeg var formand for den ekspertgruppe, som i februar afleverede de anbefalinger, som regeringen, DF, SF og S i meget vidt omfang valgte at tilslutte sig.

Med FGUen får de unge ret til en uddannelsesplan, til de er 25 år. Kommunerne bliver tilskyndet at sammentænke deres forebyggende indsats og gentænke udskoling og aktiviteter for unge i målgruppen, inden de forlader folkeskolen. Samtidig etableres der omkring 30 institutioner med ca. 90 skoler, som skal udbyde tre linjer, der passer til de forskellige unge. For dem, der primært har brug for at styrke deres almene kundskaber, for dem, der gennem værkstedsaktiviteter og produktion skal videre, og for dem, som gennem lærlingelignende forløb kan være i en virksomhed det meste af tiden. Her forsøger man at forene det bedste fra produktionsskolernes praksisnære tradition med VUCernes boglige forankring. Det understøttes af, at de unge får gennemgående ret til specialpædagogisk støtte og meget mere. Samtidig er der sat midler af til kompetenceudvikling af undervisere mv. i et omfang, der relativt set betydeligt overstiger folkeskolereformens én mia. kr.

Men i politik er godt begyndt sjældent halvt fuldendt. Jeg håber derfor, at statsministeren husker det, han kaldte regeringens mærkesag og sin egen hjertesag. Må det politiske Danmark bide sig fast i den nyvundne fælles politiske forpligtelse. Her vil det være en hjælp, om medier og offentlighed, forskere og eksperter løftede deres engagement i sagen. For svage grupper gælder det nemlig sjældent, at den der lever skjult, lever godt.