Når børn starter i skole, er der en del af dem, der mangler erfaringer og oplevelser med matematik i hverdagen. Undervisningsministeriets »Fælles Mål«, der trådte i kraft august 2015, siger om matematik i 0. klasse:

»Leg med matematik er styrket (...)Kompetenceområdet skal bygge på de erfaringer, eleverne har med sig fra dagtilbud og hjemmet.«

Det vil sige, at når børnene møder i børnehaveklassen, så forventes det, at de har erfaringer med matematik fra børnehave og hjemmet. Hvis de ikke har det, er de bagud, inden de er kommet i gang med skolens undervisning.

Det triste budskab er, at børnehaveklasselederen og senere matematiklæreren i 1.-3.klasse ikke kan overkomme at bygge dette fundament op på egen hånd. Det første problem er, at der er ca. 28 elever i klassen, og spredningen i matematisk opmærksomhed spænder ca. fra udvikling som tre-årig til udvikling som otte-årig.

Det andet problem er, at det fundament, der skal bygges op, består af:

1. Bevidsthed om, at matematik er en naturlig del af det liv, der omgiver os, og erfaringer med at bruge matematik i hverdagens praktiske situationer.

2. Sprog der kan beskrive matematik i hverdagen.

3. Erfaringer med at bruge matematik i leg og spil.

Det er noget, der opbygges i den praktiske hverdag, som læreren ikke er en del af. Lærerne kan lave situationer i 45 min., som efterligner hverdagen – men det kan sjældent blive hverdagen. Læreren kan heller ikke sidde og spille kort eller terninger med børnene i timevis og kan ikke følge det enkelte barns matematiksprog tæt.

Inddrag børnene i de daglige gøremål

Det glade budskab er, at det kan forældre, søskende og bedsteforældre. Det kræver ikke, at forældrene er store matematikere. Det kræver kun, at forældrene gerne vil have børnene med i hverdagens mange små gøremål, hvor der tælles, iagttages, sammenlignes, vurderes og prioriteres.

Det er områder, hvor forældrene er meget bedre end lærerne, for forældrene lever i børnenes hverdag og skal bare invitere deres børn til at være med. At spille forskellige spil med sine børn er noget forældre/bedsteforældre ofte gør i forvejen, de skal bare være opmærksomme på, at børnene skal have masser af tid, så de selv får lov til at tælle og handle.

Fra 45 års aktiv lærervirksomhed ved jeg, at børn, der kommer i skole med et rimeligt fundament, har erfaringer at trække på, når den systematiske matematikundervisning starter. Derfor får de hurtigt en selvtillid, som gør det nemt og sjovt både for elev og lærer at have matematik, og det giver gode faglige resultater.

Kirsten von Müllen er pensioneret skoleleder og forfatter til to bøger om, hvordan forældre kan styrke deres børns matematik-evner.