Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forår på Bryggen, i Benghazi og Bahrain

Dennis Schnell-Lauritzen: Det ville være naturligt, at seriøse muslimske organisationer, hvis medlemmer i Danmark oplever fordelene ved det vestlige demokrati, også støttede andre folks kamp for demokrati.

Det er i høj grad vores form for frihed, som folk i Tunesien, Egypten og Bahrain lige nu kæmper for med støtte fra den vestlige opinion. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er i høj grad vores form for frihed som folk i Tunesien, Egypten og Bahrain lige nu kæmper for med støtte fra den vestlige opinion. I Libyen har en bred koalition med støtte fra bl.a. Den Arabiske Liga indledt en vanskelig militær aktion for at hindre en nedslagtning af oprøret mod Gaddafi. I Algeriet og Marokko lover regimerne i 12. time at indføre reformer.

Hvordan stiller de muslimske organisationer i Danmark sig så til det, som vi opt imistisk kalder det arabiske forår? Det er svært at sige. Hvis du kigger på hjemmesiderne fra f.eks. Muslimer i Dialog eller paraplyorganisationerne Muslimernes Fællesråd og Danske Muslimers Union, finder du ingen opråb med støtte til de arabiske opstande. Hvis organisationerne har givet moralsk opbakning til de demonstrerende folk i Mellemøsten og opmuntret til kravene om demokrati, så har de gjort det i dyb stilhed. Selv om organisationers medlemmer primært stammer fra Mellemøsten og i Danmark nyder udstrakte frihedsrettigheder og adgang til omfattende velfærdsydelser, er man åbenbart ikke rigtig optaget af, at folk i Mellemøsten får samme muligheder.

Det skal siges, at Islamisk Trossamfund har givet sit besyv med om de arabiske opstande. Foreningens talsmand Imran Shah har på foreningens hjemmeside et indlæg, hvor han ganske tankevækkende kæder de demokratiske opstande sammen med antivestlige holdninger: »Tunesien, Egypten og nu Libyen og Bahrain er alle under kraftig forandring sammen med andre totalitære regimer, der har været understøttet af deres vestlige donorer. I øjeblikket har dog alle disse donorlande travlt med at vaske hænder og give deres tilsagn til de folkelige protester, der pågår.« Shah fortsætter: »Regeringer, der ignorerer deres befolkninger og deres drømme om et bedre liv, vil få det at mærke før eller siden, som vi ser det nu. Det må den danske regering også indstille sig på, når den uden videre kan ignorere konventioner om retten til statsborgerskab til statsløse palæstinensere.«

Det står der faktisk. Integrationsministeriets kritisable afslag på statsborgerskab til 30-40 personer sættes i sammenhæng med årtiers diktatur, undertrykkelse og bundløs korruption. Indlægget slutter af med salvelsesfulde religiøse citater, og man forstår, at det nærmest er Vesten, der er ansvarlig for fattigdom og diktatur i Mellemøsten.

Indlægget tyder ikke på, at det er fra Islamisk Trossamfund, at man skal vente en reel opbakning til indførelse af demokrati i Mellemøsten. Trossamfundet har heller ikke forstået, at det i høj grad er vestlige frihedsideer, der har inspireret opstandene i Tunesien og Egypten eller for den sags skyld, at det er de samme frihedsideer, som gør det muligt for trossamfundet selv at eksistere og arbejde her i Danmark.

Jeg synes ellers, at det kunne være naturligt, at seriøse muslimske organisationer, hvis medlemmer i Danmark oplever fordelene ved det vestlige demokrati, også støttede andre folks kamp for demokrati. Flere af organisationerne har endda formål om international dialog og sameksistens, der rækker ud over Danmarks grænser. Det kunne give større troværdighed til demokratiforkæmperne i Mellemøsten, at muslimer i Vesten gør opmærksom på, at man kan leve ganske godt i vestlige demokratier.

Netmedierne betyder enormt meget for demokratiforkæmperne i Mellemøsten. Så hvorfor tager de muslimske organisationer og danske politiske partier ikke hinanden i hånden og sender proklamationer på arabisk og persisk ud på de hjemme­sider, som demokratiforkæmperne i Mellemøsten læser?

Det kan gøres kort og klart: »Kære venner! Held og lykke med kampen for demokrati i Mellemøsten. Demokratiet virker, frihed skaber fredelige og velstående samfund. Vi ved det, for vi nyder godt af friheden og velstanden hver dag. Det er ikke alt, der er perfekt i Vesten, men frie valg, ukorrupte og professionelle regeringer er vejen frem, og glem ikke, at friheden også gælder dem, der tænker eller tror anderledes«.

Det er helt fint, at EU og de andre vestlige lande lover at hjælpe de forhåbentligt kommende demokratier i Mellemøsten økonomisk og med rådgivning. Men foreningsdanmark - både ’ny- og gammel­danskernes’ foreninger - bør også støtte og inspirere til frihed og demokrati. Der er lang vej til mere demokratiske og frie forhold i Mellemøsten, og det er først nu, at værdikampen for demokrati i Mellemøsten begynder. Når jeg om 5 -10 år går en forårstur med mine unger på Bryggen, vil jeg gerne kunne fortælle dem, at den flotte og særprægede bygning, der - forhåbentlig - ligger overfor Metrostationen, er en moské. Jeg vil gerne kunne forklare, at den ligger der, fordi vi er så heldige at leve i et frit land.

Min forklaring bliver unægtelig mere troværdig og ægte, hvis jeg kan tilføje, at muslimerne i Danmark har fortjent muligheden for at udfolde deres religion og kultur i Danmark, fordi de også selv støtter frihed og ret til forskellighed, når den er på spil ude i verden.