Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

For danskerne er der især én ting, der er vigtigere end valget

Velkommen til mit Borgerlingske-nyhedsbrev #20, og i dag handler det kun delvist om valget. For der er én ting, som overskygger valget. Det kan jeg som chefredaktør tydeligt mærke, når jeg følger læsernes adfærd på berlingske.dk. Måske afgør spørgsmålet ikke desto mindre alligevel, hvem der bliver statsminister.

»Trygt gennem usikre tider« har nu nærmest overhalet »Lad os passe på fremtiden« i Socialdemokratiets valgkampagne. Næppe tilfældigt, skriver Tom Jensen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom så mange andre danskere kan jeg ikke få tankerne væk fra krigen i Ukraine under dette folketingsvalg.

Statsminister Mette Frederiksen sagde ved valgudskrivelsen, at det var »ejendommeligt« at holde valg lige nu. Fordi der er krig. Og krise. Man kan også vende det om og sige: Det ville være ejendommeligt, hvis vi ikke midt i en krig og en krise kan holde valg. Ingen forestiller sig jo, at en langvarig krig i Europa, hvad vi formentlig ser ind i, vil betyde aflyste demokratiske valg rundt omkring i landene.

Men alligevel kan det være svært at få hele interessen samlet om en dansk valgkamp, når atomtruslen lurer i baghovedet, og gasledninger eksploderer i Østersøen, mens dronerne svirrer omkring os henover kritisk energiinfrastruktur. Og mens mennesker hver dag dør på slagmarken i Ukraine.

Det kan jeg som chefredaktør også tydeligt se, når jeg følger læsernes adfærd på berlingske.dk. Der er simpelthen usvækket stor interesse i at følge og blive klogere på Ruslands invasion af Ukraine.

Til tider større interesse end for folketingsvalget. Alligevel kan krigen måske afgøre valget.

Hvem tager telefonen kl. 3 om natten?

Krig og krise kalder på stærkt lederskab og har af samme grund altid givet stof til markante valgkampagner.

Som da Hillary Clinton ved Demokraternes primærvalg i 2008 pludselig stod over for den unge, fremstormende Barack Obama, og derfor lancerede sin herostratisk berømte valgkampvideo, der stillede spørgsmålet om, hvem, amerikanerne ønskede, skulle tage telefonen i Det Hvide Hus kl. 3 om natten, hvis en krise brød ud?

Svaret var naturligvis: Hellere en erfaren udenrigsminister end den fløs, der ellers bød sig til.

I dette tilfælde havde kampagnen som bekendt ikke den ønskede effekt. Barack Obama blev præsidentkandidat – og siden præsident. Hillary Clinton var simpelthen så polariserende og upopulær en skikkelse i vide kredse, at en kampagne byggende på hele ledelsesmæssige kvaliteter måtte falde til jorden.

»Trygt gennem usikre tider«

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen forsøger uden tvivl at kopiere Hillarys metode ved dette valg – indtil videre med større held.

»Trygt gennem usikre tider« er sloganet, der bliver lanceret igen og igen, og nu nærmest er ved at udkonkurrere »Lad os passe på fremtiden«, når socialdemokrater selv skal sige, hvorfor Mette F. er sagen. Danskerne skal overbevises om, at i en utryg periode i Europas historie findes der én tryg statsministeriel favn i Danmark, og den er Mette Frederiksens.

Læg mærke til det – og til Socialdemokratiets jævnt konstante kommunikation af præcis dette budskab.

Mette Frederiksens popularitet fra de mørke coronadage er aftaget. Men nu melder sig en ny, mørk tid, og mekanismen er den samme. Eftersom Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har gjort sig den samme observation, jeg som chefredaktør kan gøre mig ved at kigge på læseradfæren på Berlingske:

Folk er mere optaget af krigen end af valget. Så valget vindes af den, der bruger den kendsgerning mest professionelt. Og selvfølgelig i danskernes øjne har kvaliteterne til at kunne gøre det.

Den slumrende soldat

Så ender Mette Frederiksen som Hillary Clinton, eller kan hun vinde på at ville føre os trygt gennem usikre tider? Indtil videre tyder det på det sidste. Rød blok og S er gået frem i valgkampens første fase.

Af samme årsag undrer det mig også lidt, at ingen andre benytter krigen som den oplagte ramme for deres valgkamp. Det behøver ikke være kynisk udnyttelse. Virkeligheden er, at der er krig i Europa, mens vi stemmer i Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen er begyndt at bære briller og leverer udspil efter udspil. Men har i valgkampen været en noget slumrende soldat. I bogstaveligste forstand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frank Cilius.

En partileder og statsministerkandidat som Jakob Ellemann-Jensen er besynderligt nok stort set veget uden om at søge at gøre sig til den leder, der vil kunne bringe Danmark frelst gennem krig og krise. Han er ellers tidligere udsendt soldat, hvilket han med stort held fik iscenesat sig som under forårets folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Det er der kraft og troværdighed i. Men i denne valgkamp, hvor han i øvrigt på flere andre fronter synes at være vokset i status og stamina, har Ellemann været en underligt slumrende soldat. Jeg tror, at andre end Mette Frederiksen må gøre sig klart, at skal man vinde dette folketingsvalg, så skal man i overført betydning vinde krigen.

Så vigtig er den krig for danskerne.

Cordua og Steno – alle hverdage under valget

Ublu gør jeg hver dag reklame for alt det fantastiske, Berlingske giver dig under folketingsvalgkampen, og i dag vil jeg minde dig om, at Berlingskes borgerlige podcast, Cordua & Steno, ganske enkelt sender hver dag under valget.

Du kan finde både helt friske og forudgående afsnit her og på alle relevante podcastplatforme nær dig. En opfordring: Lyt!

Følg Cordua & Steno på mobil

Krigens sange

Krigen – og alle dens konsekvenser for både sikkerhed og økonomi – optager af logiske grunde danskerne.

Så jeg synes, jeg vil afslutte dette nyhedsbrev til dig med en sang fra tiden efter seneste verdenskrig, mageløse »Den Sidste Turist i Europa« med Lulu Ziegler.