Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der eksisterer en mærkelig konsensus om, at venstrefløjen er progressiv, oprørsk og det modkulturelle svar på det bestående. Mens borgerligheden repræsenterer det bestående.

Det mærkelige består i, at det i dagens Danmark ganske enkelt er forkert.

Igen i år uddeler Berlingske støttet af Den Berlingske Fond Fonsmark-prisen på 250.000 kroner til en borgerlig stemme, som beriger samfundsdebatten. Det gør vi netop ud fra en erkendelse af, at billedet af venstrefløjen som progressiv og borgerligheden som forstokket ganske enkelt i det moderne Danmark er noget nær fake news – for nu at sige det på dårligt dansk!

Fonsmark-prisen er navngivet efter Berlingskes fhv. chefredaktør Henning Fonsmark, der blandt meget andet udgav bogen »Historien om den danske utopi« i 1990. Netop Fonsmark havde den kvalitet, at han evnede at se de lange linjer i opbygningen efter Anden Verdenskrig af det, han døbte »velfærdssocialismen«.

Bemærk ordet »socialisme«. For selvom Danmark er et land med udstrakte frihedsgrader for borgerne og en åben markedsøkonomi, så kan man ikke løbe fra, at det danske samfund de sidste 70 år samtidig har undergået en forvandling, der kun kan siges at være støbt ud fra en socialdemokratisk/socialistisk velfærdsstatstankegang.

Hvor det er staten, der forventes at sørge for borgernes velfærd, og borgerne og erhvervslivet, der forventes at finansiere denne stat gennem opkrævede skatter på et niveau, man ikke finder højere i mange andre lande – om nogen overhovedet. Vi har med andre ord præcis den frihed, der kan tillades for at få velfærdsstaten til at løbe rundt.

Danmark er et dejligt land, men det er også landet med en af verdens største offentlige sektorer, som har en usvigelig tendens til ikke desto mindre hele tiden at blive ved med at vokse og kræve nye penge ind i skatter, samtidig med at der åbenlyst er store problemer med effektiviteten og dermed den service, de skattebetalende borgere får tilbage fra den velfærdssocialistiske konstruktion.

Udviklingen af velfærdsstaten har trukket opgaver, mening og dermed magt ud af familien og civilsamfundet, og trækker efterhånden også veksler på borgernes frihedsgrader, der udfordres af velfærdsstatens omsiggribende kontroltyranni.

Samtidig er åndslivet og dannelsen i Danmark over de selvsamme årtier også trukket ud mod den venstrefløj, der stadig har et selvbillede af at være systemstormere, selv om den i stigende grad er synonym med selve systemet. Folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, kirken, medierne, kulturinstitutionerne – for alle gælder det, at de siden 1950erne og 1960erne i stigende omfang er blevet domineret af venstrefløjen i bredeste forstand, fordi lærere, undervisere, præster, journalister og kunstnere i altovervejende grad hælder mere mod venstrefløj end mod borgerlighed.

Det sidste kan man ikke bebrejde venstrefløjen, men derimod en borgerlighed, der glemte dannelsen, mens den fokuserede på pengene. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at dannelsesinstitutionerne gennemsnitligt er domineret af den røde flanke.

Med andre ord: Systemet, det bestående, det etablerede – det er alt andet end borgerligt i Danmark anno 2024.

Hvorfor det er så meget desto vigtigere med borgerlige stemmer, der tør tale systemerne, de vedtagne sandheder og det bestående midt i mod. Stille andre spørgsmål og levere andre svar.

De otte indstillede til Fonsmark-prisen 2024 formår alle dette. De er de sande åndelige oprørere, de er de sande modkulturelle normstormere, de er de ægte progressive i vor tid. Derfor skal de fremhæves. Og siden vil en af dem blive hædret.

I dag præsenterer vi hele feltet, og i de kommende dage og uger vil man i Berlingske kunne læse Christian Foldager og Troels Heegers interviews med dem alle.

I begyndelsen af marts mødes Den Berlingske Fonds bestyrelse og reducerer feltet af otte indstillede til tre nominerede. Derpå afgør Berlingskes abonnenter, hvem der i 2024 skal modtage årets Fonsmark-pris, som uddeles onsdag 3. april.