Folks barndomslære er gået fra de ti bud til: Ser du et smilende røvhul, så slik!

Vi har ingen fælles facit længere. Derfor forlanger vi mere og mere lovgivning og regler fra en stat, som vi med rette har mindre og mindre tillid til.

I mit kulturkristne barndomshjem blev vi indprentet de fleste af de ti bud. Og hvis du holdt dig til dem, så skulle man nok kunne klare sig i verden. Det var måske heller ikke sandt dengang. Men det er det i hvert fald ikke i dag, hvor mange agerer, som om barndommens dogme var: Ser du et smilende røvhul så slik! Det er en investering, der aldrig kommer dårligt tilbage. Anne Bæk

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der var engang, hvor langt de fleste ikke var i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert. Den indre domstol afsagde hurtige og klare kendelser, fordi dens præmisser var undfanget af kristendommen. En religion, som kun de færreste ikke kendte til. Sådan er det ikke længere. Fornemmelsen af rigtigt og forkert er også blevet moderniseret og dermed individualiseret og kræver derfor en stor, stærk stat og uendelige mængder lovgivning.