Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Folkets Anker

Yildiz Akdogan: Landets mest folkelige statsminister fylder 90 i dag. Trods sin høje alder følger Anker stadig aktivt med i, hvad der foregår i hans gamle parti, og hvis det bliver nødvendigt, lufter han også sin holdning til partiets politik.

Foto: JØRGEN JESSEN

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Anker ved flere lejligheder. En episode, der gjorde indtryk på mig, var ved valget i 2005, hvor man kunne ane en berørt partifælle tørre sine øjne efter valgresultatet. Ligesom glæden i hans øjne ikke var til at tage fejl af 15. september sidste år i Vega.

Anker er på mange måder indbegrebet af den klassiske socialdemokrat - det levende eksempel på den danske drøm, som er tilknyttet velfærdsstaten. En ung arbejderdreng, der takket være det udviklende velfærdssamfund får mulighed for at være med i magtens korridorer og ender som landets statsminister.

Det mest kendetegnende ved Anker er hans ydmyghed. Før, under og efter sin lange karriere i dansk politik forbliver han en ydmyg mand - ikke bare over for sit job, men også over for sine vælgere. Derfor er han også en af de få statsministre, der er på fornavn med borgerne. Selv min 76-årige mormor ville under et besøg på Christiansborg vide, ’hvor Anker var henne’. Hun kiggede smilende og længe på portrættet af den statsminister, som bød hende velkommen til hendes nye hjemland.

Mange gæstearbejdere fra Tyrkiet og Pakistan har en forkærlighed for Anker. Måske fordi de kunne genkende sig selv i hans folkelige og jordnære måde at være på eller hans nysgerrighed for at møde og tale med dem fremfor at tale til dem. Også de traditionelle Socialdemokrater udtrykker et savn efter Anker-typer i dansk politik, men desværre er han fortid.

Nutidens toppolitikere er professionaliseret og formet af spindoktorer til at virke cool, kontrolleret og i stand til at tale i oneliners. De er et klart forbillede for den yngre veluddannede generation af politikere. De nye politiker-typer har også formet partiets retning og værdigrundlag - ifølge kritikerne så meget at gabet mellem dem og baglandet bliver større.

Historiker Claus Bryld mener, at den ældre generation af socialdemokrater ikke kan identificere sig med partiets nye fokus, hvor kerneværdier som lighed og solidaritet er gledet i baggrunden til fordel for øget arbejdsudbud og balance på statsbudgettet. Selv om unge socialdemokrater afviser kritikken, kunne den dalende vælgertilslutning tyde på, at den ikke er helt ved siden af.

Det er svært at finde ’Anker-typer’ som repræsentanter for de »gamle« medlemmer af partiet. Flertallet af partiets folketingsmedlemmer og kandidater er højtuddannede, og endnu flere går direkte fra ungdomspartiet til moderpartiet og gør dermed en sikker politisk karriere.

En højtuddannet socialdemokrat er langt fra en diskvalificering som politiker - især ikke når et af partiets hovedformål er at bryde den negative sociale arv, bl.a. ved at skabe uddannelsesmuligheder for alle. Men for et parti, der i lang tid har forsøgt at tilpasse sig udviklingen, betyder genkendelighed og repræsentation meget.

Den øgede professionalisering af politikere har derfor gjort det svært at lave en forventningsafstemning til baglandet, der spænder fra de traditionelle arbejdere til veluddannede offentligt ansatte. Tendensen af professionalisering fortsætter ikke bare hos S, men også hos de andre partier. Derfor er og bliver typer som Anker et smukt billede på tiden, hvor en arbejderdreng engang kunne blive landets statsminister.

Tillykke med de 90 år, Anker.