Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Folkeskolerne skaber A-hold og B-hold

Det frie skolevalg er godt, men det har også en bagside. For det er selvfølgelig lykkeligt selv at kunne få lov til at vælge den skole, man synes er bedst til sine poder. Men når man ser på det samlede billede, er der også nogle dilemmaer. For de ressourcestærke vælger én type skoler til deres børn, mens de socialt svage samles på andre skoler. Det skaber uvægerligt en polarisering i vores samfund, som vi ikke kan være tjent med. Man kunne spørge, om vi allerede fra barnsben skal have et A-hold og et B-hold.

Det drejer sig ikke kun om eleverne, men også lærerne. På de ressourcesvage skoler bruger lærerne uforholdsmæssigt meget tid på at skabe ro i klasserne, tid, der går fra den tid, som skulle være brugt på undervisningen. Det skaber i længden dårligere resultater for eleverne og dårlige arbejdsforhold for læreren, for det er utilfredsstillende, at man ikke slår til i sit arbejde som lærer.

Derudover skal lærerne her kæmpe på andre fronter, når de skal få et forældresamarbejde med en gruppe af ikke altid lige samarbejdsvillige forældre op at stå. Det kan således ikke undre, at mange af dem går ned med stress.

Ressourcer

Man kunne af samme grund spørge, om de gode lærere ikke søger væk fra de ressourcesvage skoler og over på de ressourcestærke skoler. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Mange lærere vælger ikke deres arbejdsplads ud fra sociale og kulturelle kriterier, men ud fra om der er mulighed for at gennemføre en god undervisning og gøre en forskel. I det lys er skolen ideelt set et socialt og kulturelt klasseløst rum, hvor eleverne møder op som de ubeskrevne blade, de er, og modtager deres nye ydre påvirkninger uden for forældrenes sfære. Dette rum har gennem tiden skabt en del mønsterbrydere i det danske samfund.

Jeg er stor fortaler for, at skolerne skal være socialt og kulturelt bæredygtige, og derfor er den ideelle skole for mig en, hvor alle sociale lag og alle etniciteter er repræsenteret. Det skaber også den bredeste horisont for eleverne, fordi de således bliver bevidst om, at der er andre sociale og kulturelle klasser i samfundet. I øvrigt er det en kendt sag, at ressourcestærke børn løfter niveauet for ressourcesvage børn.

Blandet sammensætning

Man bør indrette skoledistrikterne sådan, at boligsammensætningen bliver mere blandet, således at alle sociale lag bliver repræsenteret på skolerne. Man kunne indvende, at nogle forældre ikke desto mindre alligevel vil sende deres børn i privatskoler. Men jeg vil hævde, at mange forældre foretrækker at sende deres børn i skoler med en alsidig sammensætning, hvorimod deres fravalg af en skole kan skyldes, at de på forhånd ved, at niveauet vil halte efter andre skoler. Med blandede skoledistrikter ville man derfor kunne skabe en folkeskole med en social og kulturel bæredygtighed.

Halime Oguz er folketingskandidat for SF og cand.mag.