Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Folkekirkens irrelevans

Regeringsgrundlag. Af den ny regerings grundlag, »Sammen for fremtiden«, fremgår det, at Danmark er et kristent land og at folkekirken skal nyde særstatus. De vil endda vil de yde hjælp til menigshedsrådenes skrantende popularitet. Måske skulle de have overvejet sloganet »Sammen for fortiden« i stedet?

Anders Stjernholm: »At de moderne værdier i vores samfund skulle være synderligt kristne er en konklusion, som få objektive religionshistorikere vil bakke op om.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At de moderne værdier i vores samfund skulle være synderligt kristne er en konklusion, som få objektive religionshistorikere vil bakke op om. Teologerne vil naturligvis gerne bakke op om den, for jo mere kristendom, der kan bindes sammen med danskhed, jo længere tid overlever folkekirken. Men værdier som demokrati, ligestilling og ytringsfrihed er ikke kristne, de er kommet fra anden side, og folkekirken har først taget dem til sig, når omverdenens etik har rykket sig så langt, at ændringen var uundgåelig.

DET ER DEN samme historie hver gang: Det omkringliggende samfund insisterer på fornyelse, religionerne giver sig til sidst, og så kan kun de mest konservative sidde og bande, mens resten omgående indstiller sig efter den nye etiske logik. Sådan gik det med kvindelige præster, sådan gik det med homovielser - og sådan vil det komme til at ske igen næste gang. Om det bliver konfirmationsforberedelsen, der ryger ud af skoleskemaet, eller at menigsrådene ikke længere kan diskriminere kvindelige ansøgere til præstejobs - så vil det næste skridt i moderniseringen af folkekirken være ligeså så ufravigeligt logisk, at det bliver permanent.

Ateistisk Selskab er loren ved tanken om to af de nye ministre: Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder og undervisnings- og forskningsminister Espen Lunde Larsen. Selvom ELL hurtigt påkalder sig, at hans teologiske baggrund og tro på en skabende gud ikke kommer i vejen for et fokus på videnskab, så ændrer det ikke på, at han nu er spydspids i vores indsats for at lære nyt. En minister er ikke kun forvalter og administrator - han påvirker retningen for vores udvikling.

DERFOR ER DET ikke ELLs personlige tro, der gør mig mest nervøs. Det er hans manglende spørgelyst, der er skræmmende. På spørgsmålet fra Jyllands-Posten om verdens skabelse svarer ministeren, at »hvordan det er blevet til, ja, der giver Bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring. Det er ikke afgørende for mig.«

Spørgsmålet om, hvordan verden er blevet til – og dermed hvordan den hænger sammen - bør være ret afgørende for en forskningsminister. ELL udtalte i samme interview: »Jeg har faktisk nærmest aldrig forholdt mig til, hvor gammel jorden er.« Hvordan kan et menneske, der ikke har gjort sig den tanke, sidde på det højeste embede for nysgerrighed i Danmark?

DEN NYE REGERING udstråler ikke fremskridt – hverken videnskabeligt eller åndeligt, når der udpeges en forskningsminister, der sidestiller religion og videnskab, samt en kirkeminister, der ikke ser noget problem i, at staten fortsætter – og udvider – sin favorisering af én bestemt religion.

Regeringen har nemlig besluttet at nedsætte en kommission for at hjælpe med den lave interesse og deltagelse i menighedsrådsvalgene. Så selvom der i regeringsgrundlaget står, »at der skal være frihed til at tro på det, man vil,« så giver staten gerne et like til en bestemt tro.

LAD MIG GIVE den nye kommission et hint: Menighedsrådsvalgene står ikke til at redde. Vi har som samfund udviklet os for langt til, at denne instans har relevans for særligt mange. Der er ikke en kampagne eller andet, der kommer til at redde den. Når produktet er forældet, gavner reklamer ikke. Spørg Jolly Cola. Den lavere stemmeprocent og mangel på kandidater er jo et symptom på folkekirkens irrelevans i det moderne samfund, hvor flertallet af danskere ikke længere benytter sig regelmæssigt af kirken eller har en aktiv tro. Og det kulturelle skift bør en regering, der indtil for nylig har kaldt sig liberal, vel ikke blande sig i? Borgere skal have friheden til at vælge religion til eller fra.

MEN VI FRYGTER, at der nok kommer til at gå noget tid, før Danmark oplever åndelig fornyelse, når Kirkeministeriet står klar med hjælp til markedsføringen af nationalreligionen, og uddannelses- og forskningsministeren udtaler, at Bibelens skabelsesberetning har validitet på linje med videnskaben.

Vi frygter, at de står sammen for fortiden.