Dette er gudstjenestens mening. At høre Guds ord. At møde evangeliet om den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus som min herre og frelser, på hvis ord om mine synders nådige forladelse jeg kan gå fri og frimodig ud af kirken.

Hvad er en nytårsgudstjeneste?

Det er at høre dette glædelige budskab ved nytåret, hvor uvished om fremtiden kan gribe et menneske og skabe angst og ængstelse for det nye år, der nu begynder, og hensætte enhver i tvivl og fortvivlelse.

Da har enhver af os et særligt behov for at høre det glædelige budskab om Guds søn, der blev menneske for at rive det ængstede menneske, dvs. mig, ud af angsten og usikkerheden og sætte mig i stand til at gå ind i det nye år med mod og frimodighed.

Og når i et kristent land der transmitteres en nytårsgudstjeneste i landets medier, så er det naturligvis, fordi et folk er stillet som et menneske og har brug for at høre det evangelium om Guds søn, der skænker dette kristne folk frimodighed til at gå ind i den usikre fremtid, der ligger foran det kristne danske folk.

Dette er den danske folkekirkes opgave i nytåret.

Men det, vi mødte i DRs nytårsgudstjeneste fra Christians Kirke, var en karikatur på en gudstjeneste, var et misbrug af kirkens rum og en kvalmende, sentimentaliseret udgave af et politisk skuespil og en politisk korrekt optræden.

Det var vidnesbyrdet om en dansk folkekirke i frit fald.

Hvor var evangeliet? Hvor lød det ord om Kristus, der er enhver kristen gudstjenestes anliggende? Sognepræsten Flemming Pless optrådte som den socialdemokratiske politiker, han vistnok også er . men hvorfor skulle han misbruge en nytårsgudstjenste til sit show? Der var ikke antydning af kristendom i hans tale.

Og biskop Skov-Jakobsen, der skulle holde prædiken, benyttede i stedet lejligheden til at fremkomme med en række humanitære banaliteter, der først og fremmest skulle dokumentere, at kirken er lige så rar og tom og intetsigende som en ønskekoncert. Jesus - han var et rart menneske, der var optaget af at være ven med alle og passe godt på verden. Var han Guds søn og vor frelser? Nej, Jesus er et idealistisk-humanitært program, der skal skabe fred og fællesskab, idet »han havde mange farver på paletten«.

Ikke antydning af kristendom hos denne biskop. Vidnesbyrdet om en folkekirke i frit fald.

På denne baggrund giver det næsten sig selv, at forestillingen i Christians Kirke sluttede med optræden af en muslimsk imam, en buddhist og den jødiske overrabbiner. Det var næsten som illustrationen af nytårsgudstjenestens forræderi af evangelisk-luthersk kristendom. Når evangeliet er sat på porten, trænger naturligvis alskens religiøsitet ind i kirken. Der er ingen grænser. Alt er blevet tomt og ligegyldigt.

Og Flemming Pless og Peter Skov-­Jakobsen havde en god aften.