Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Først pisser folketings-politikerne på dem på gulvet – og bagefter siger de, at de lugter

I detailhandlen er der nogle bestemte begivenheder, hvis faste tilbagevenden er så indgroet i branchens DNA, at selv årstidernes komme er mindre sikre end disse »traditioner«.

Eksempler på denne type begivenheder kunne være påske- og juleudsalget og så den årligt tilbagevendende »nu sender et par medier nogle voksent-udseende-14-årige-ud-og-købe-sprut-så-vi-kan-lave-en-forargelses-historie.« Den sidste tradition har vi lige oplevet for få dage siden.

Den type historier er jeg ikke svært begejstret for, nej, jeg opfatter dem egentlig som et udtryk for, at dovne og vellønnede journalister sparker nedad på kasseassistenter uden at interessere sig 15 picosekunder for, hvorfor man hvert år kan lave disse historier, og det eneste, der er værre end journalisternes dovenskab, er de evigt forargelsesparate sundhedsordførere, der i stedet for at tage ansvar, bare sparker på detailhandlen og kassesassistenterne.

For når man gang på gang går efter personalet i detailhandlen, så svigter man nogle af dem, der tager flest tæsk på politikernes vegne. Når Brian på 14 år ikke må købe alkohol, hvor tror I så, at han vender sin vrede hen? Eller hvad med Nicoline på 19 år, der har glemt sit ID, og derfor får et nej, eller Petra på 13 år, der skal købe rødvin til direktørfar? Rigtigt gættet, det er forbrugersamfundets forreste række, der tager tævene. Det er mine gamle kollegaer i detailhandlen, som tager tæskene. Det er ikke væsensforskelligt fra, hvad der sker i jobcentrene, hvor det er jobkonsulenter på en lavtlønnet HK-overenskomst, der skal håndhæve menneskefjendske regler og tage tævene på vegne af de ærede medlemmer af Folketinget.

Tag ansvar

Hvis Folketinget for alvor vil have stoppet 14-årige i at købe alkohol, så sætter man ind med tiltag over for forældrene, informationskampagner på skolerne, etc. etc.

Men det vil man jo egentligt ikke, det ville jo betyde, at en vigtig vælgergruppe, nemlig møgungernes forældre, blev sure på politikerne, og det går jo ikke, forstås. Så er det altid lettere at være lidt forarget over et par private virksomheder og deres lavtlønnede medarbejdere.

Men som antydet ovenfor, så handler det her om mere end bare lidt unge lømler, der gerne vil kunne drikke vodkaklovne uden at involvere farmand. Nærmere bestemt handler det om et folketing, der gerne vil regulere borgernes adfærd i detaljer uden at bekymre sig om den praktiske udførelse, og så bagefter pege fingre ad dem på gulvet, der skal udføre det sisofys-arbejde, som Folketinget pålægger dem

Man kunne med en let omskrivning af et gammelt ordsprog sige, at først pisser folketingspolitikerne på dem på gulvet, og bagefter siger de, at de lugter. Det er usmageligt og pinagtigt.

Derfor, kære venner i Folketinget. Tag ansvar for jeres regulering. Hvis I vil tvinge danskerne til en bestemt adfærd, må I også tage stilling til, hvem der i yderste konsekvens med vold skal håndhæve det for jer.

Leif Donbæk er jurist og medlem af SF.