Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Først integration, nu assimilation. Hvad bliver det næste – religion og hudfarve?

Først handlede det om integration. At mennesker, der kom til Danmark, skulle lære at tale dansk, tage en uddannelse og få et job, så de kunne betale skat og bidrage til den danske statskasse.

Så fik en stor del af den minoritetsetniske befolkning netop uddannelse og job. Kvinder med minoritetsetnisk baggrund er dem, der topper i forhold til at tage en længere videregående uddannelse, og København ville ikke kunne fungere, hvis alle med minoritetsetnisk baggrund ikke arbejdede i bare én dag.

Men nu er det ikke længere godt nok, mener en række politikere fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet. For selvom du bidrager til velfærdssamfundet, skal du nu også tænke og opføre dig som en »dansker« – du skal assimileres.

Hvis du som en stor del af befolkningen er i tvivl om, hvad en rigtig dansker er, så bare rolig. Søren Pind er ved at udforme de ti bud om, hvad du skal tro og mene for at blive assimileret. Og ellers kan du blot læse Berlingske 21. oktober, hvor Naser Khader bebuder, at alle burde holde dansk jul, og Mattias Tesfaye fortæller, at vi simpelthen »bliver nødt til at sige til folk, at deres kultur ikke dur.« Basta!

Vågn op, Danmark! For hvad bliver det næste? Skal alle folk bekende sig til den danske folkekirke, og er det så kun folk med hvid hud, der vil blive anset som danske?

Ved Folketingets åbning 4. oktober udtalte statsministeren, at »integration handler ikke om hudfarve, ikke om religion,« hvilket bragte Mette Frederiksen og en lang række andre politikeres sind i kog, fordi de mener, at islam står i vejen for (mange) minoritetsetniske borgeres integration, og at religion og integration i den grad hænger sammen. I september udtalte historikeren Uffe Østergård endvidere, at det er nødvendigt, at minoritetsetniske danskere skal være kulturelt og socialt kristne.

Danmark er ikke kun for »dansken«

Allerede sidste år i september kom en ytring fra en politiker på nationalt TV, der direkte koblede hudfarve og det at være dansker sammen i den meget omtalte udgave af »Debatten« på DR2, hvor Martin Henriksen betvivlede Jens Philip Yazdanis danskhed udelukkende på baggrund af hans udseende.

Personligt var det første gang, jeg følte, at jeg ikke hørte til i mit eget land, for hvad så med mig og min brune hud? Kunne jeg så heller ikke være de facto dansk, selvom jeg er født og opvokset her?

De første spadestik er således taget, og det er nu, vi skal sige stop, for snart er Danmark kun for »dansken«. Det er jeg altså ked af. Men Naser Khader og Mattias Tesfaye, I kan være nok så assimilerede, men I ryger altså også på porten, ligesom jeg og resten af den danske brune befolkning, og I har været med til at bane vejen.